Ærede dommer, Ærede debattører
Jeg vil nu på vegne af oppositionen fremføre en redegørelse for hvorfor vi mener at Faramir burde have erstattet Boromir ved Rådsforsamlingen, og hans videre færd i Ringfællesskabet
For det første vil jeg gerne understrege den måske mest indlysende grund, forskellen i sind hos Faramir og Boromir. Boromir var tydeligt en meget egenrådig mand
”Vær ikke uretfærdig i din sorg. Boromir krævede at få lov til at drage ud i dette ærinde, og ville ikke tillade andre at gøre det. Han var en meget myndig mand og den, der plejede at tage det, han ønskede (…)”
Gandalf, Kongen vender tilbage side 27 i Gyldendals 8. udgave
og han var også en mand der søgte sin egen ære
”Hvis det er en ting der giver held i strid, kan jeg meget vel forestille mig at Boromir, den stolte og frygtløse, der så handlede overilet og altid længtes efter Minas Tiriths sejr (og den hæder den ville bringe ham selv) måtte begære en sådan ting og føle tillokket af den”
Faramir, De to tårne side 354 i Gyldendals 8. udgave
Faramir derimod var nærmere den der søgte Gondors ære, og ikke sin egen ophøjelse.
Derudover er det tydeligt at se hvordan de reagerer forskelligt over for fristelsen af ringen. Hvor Boromir bliver fristet over evne og forsøger at tage ringen fra Frodo:
”Hvorfor ikke slippe af med den, så bliver du fri for al tvivl og frygt. Du kan skyde skylde på mig, hvis du vil. Du kan sige, at jeg var for stærk, og at jeg tog den med magt. Og jeg er jo for stærk for dig, halvlange!” råbte han (Boromir); og pludselig sprang han på Frodo hen over stenen.
Eventyret om ringen, side 539 i Gyldendals 8. udgave
Faramir derimod reagerer helt anderledes på trods af at han har alle muligheder for at tilegne sig ringen, og formår at modstå den fristelse som ringen helt sikkert er:
”Ikke om jeg fandt den på landevejen, ville jeg tage den, sagde jeg, og selv om jeg havde været et menneske af den slags, som begærer denne ting, og selv om jeg ikke var helt klar, hvad det var for en ting, det drejede sig om, dengang jeg sagde det, så ville jeg alligevel regne mine ord for et løfte og føle mig bundet af dem.
Men jeg er ikke sådan et menneske, og jeg er klog nok til at vide at der findes farer som mennesker må flygte fra (…)”
Faramir, De to tårne side 367 i Gyldendals 8. udgave
Dette skyldes dog ikke kun forskellen i sind, men også forskellen i indsigt. Faramir er ganske tydeligt den der er bedst velbevandret i Gondors historie
Det er skik, at vi af Denethors hus er velbevandrede i læren om fortiden, og desuden befinder der sig blandt vore skatte mange ting, bøger og tavler, der er skrevet på tørt pergament, på stene, og på blade af sølv og guld med forskellige bogstaver. Nogle af dem kan ingen læse mere, og for restens vedkommende er der kun få der åbner dem. Jeg kan læse lidt i dem, for jeg har lært det (…)”
Faramir, De to tårne side 353 i Gyldendals 8. udgave
Faramir havde altså en viden om hvad der var sket i forhistorien og der er klart at han ved hvad Fjendens Ring er så snart Sam nævner den:
”Så, så det er svaret på alle gåderne: den ene Ring, som man troede tabt for verden (…) Men nævn ikke denne genstand højt, én gang er tilstrækkeligt
Faramir, De to tårne side 366-367 i Gyldendals 8. udgave
Det stå her klart at Faramir ved hvilken potentiel fare som Ringen udgør. Desuden kender han en del af Ringens historie, og det gør at han ville have kunnet tage forholdsregler i forhold til hvad Boromir kunne.
Der er dog ikke kun deres forskellighed i sind og indsigt der er afgørende for at Boromir skulle have overladt pladsen til Faramir. Drømmene som er den oprindelige grund til at Boromir kommer til Kløvedal er langt mere markante hos Faramir
”Aftenen før det pludselige overfald på os havde min bror en drøm i sin urolige søvn, og senere har han ofte haft en drøm, der ligner den, og også jeg har engang haft denne drøm”
Boromir, Eventyret om ringen side 337 i Gyldendals 8. udgave
Efter hvad Boromir her fortæller så er det tydeligt at drømmene langt oftere kommer til Faramir, og at han derved nemmere kan forholde sig til dem, og fortælle om dem, for at få svar. Desuden har det at han har haft drømmen flere gange sammenholdt med hans større indsigt gjort at han har kunnet gøre sig nogle tanker om betydningen før han ankom til Kløvedal.
At Boromir ikke drager af sted med Denethors gode vilje er også ganske tydeligt.
Derfor var min broder, der så, hvor fortvivlet vor situation var, ivrig efter at lægge vægt på denne drøm og søge efter Imladris; men da vejen var fuld af tvivl og farer, påtog jeg mig selv rejsen. Min fader var lidet villig til at give mig lov dertil, og længe har jeg vandret ad glemte veje for at finde Elronds hus (…)”
Boromir, Eventyret om ringen side 337-338 i Gyldendals 8. udgave
Boromir i Gondor ville have været en klar styrkelse af forsvaret i kraft af hans mod og styrke. Desuden er der ingen tvivl om at Boromir var den foretrukne søn for Denethor og hvis Faramir var draget af sted til Imladris, så ville Denethor måske have været styrket i sin tanke, og ikke have brugt Palantiren da han stadig havde sin ældste søn i huset.
Set i forhold til Ringfællesskabet kan man frygte at Faramir ville have været en svækkelse af den væbnede styrke. His dette var tilfældet ville det have kunnet være skæbnesvangert i forbindelse med angrebet af ulve fx Dog er der ifølge vagten i Gondor intet at frygte i den retning:
”Han er tapper, taprere, end mange regner med, for i vor tid har folk svært ved at tro, at en hærfører kan være viis og velbevandret i bogrullerne og i sange og sagn, som han er det, og samtidig være en hårdfør og beslutsom mand i felten. Men sådan er Faramir. Han er mindre hensynsløs og mindre letfængelig end Boromir, men ikke mindre beslutsom.”
Beregond, Kongen vender tilbage side 43 i Gyldendals 8. udgave
Det er altså ganske tydeligt at hvis Faramir havde været med ved rådsforsamlingen, og i Ringfællesskabet ville det have betydet meget, da Faramir havde en indsigt omkring ringen og en selvbeherskelse som Boromir ikke havde. Desuden ville Boromir kunne have gjort mere gavn i Minas Tirith end Faramir, og at han drager af sted er imod hans faders ønske.
Jeg vil hermed afslutte oppositionens indledende indlæg og give ordet videre til vores ærede modstandere
På vegne af oppositionen
Macilon[/color]