Imladris.dk forum - Til forsiden
User Info
Welcome, Guest. Please login or register.
November 20, 2017, 21:20:34

Login with username, password and session length
Search:     Advanced search

Key Stats
3953 Posts in 507 Topics by 192 Members
Latest Member: Nuwingi
* Home Help Search Calendar Login Register
Imladris.dk forum  |  Generelt  |  Nyheder  |  Julian Drud Sørensen om den sidste Hobbitten-film « previous next »
Pages: [1] Go Down Print
Author Topic: Julian Drud Sørensen om den sidste Hobbitten-film  (Read 645 times)
Rådet
Rådsmedlem
Bruger
*****
Offline Offline

Posts: 225


Julian Drud Sørensen om den sidste Hobbitten-film
« on: December 16, 2014, 16:20:33 »

"Kampscenerne er imponerende.Blodet flyder, det ene orkevæsen er mere usandsynligt end det andet, og især Legolas varmer godt og grundigt op til "Ringenes Herre" med en fysisk form og en smidighed, der sjældent er set bedre. Og så er der den nærmest science fiction-agtige scene, hvor Gandalf (Ian McKellen) - ham må vi ikke glemme - bliver reddet af elvernes aldeles uforklarlige kræfter. Farverne bliver pludselig og kortvarigt neongrønne og bidrager til en billedside med svævende, psykedeliske og slørede former.Snart er vi tilbage i de grå nuancer. Muligvis for meget, men flot lavet. Og noget skulle pengene vel bruges på. På den fyldige rolleliste ser vi (naturligvis) navne som Martin Freeman, Ian McKellen og Orlando Bloom. Blandt andre. De fleste leverer fine præstationer. Men jeg har det altså anstrengt med skuespil, der er så grundlæggende teatralsk i sit udtryk. Også selvom vi bevæger os i eventyrgenren. Det er, som om skuespillerne er blevet instrueret i at råbe så dybt som muligt, når der er den mindste uenighed. Og i at stirre med overdrevent fornærmede offerblikke, når noget går dem imod. Karakteren Thorin er det bedste eksempel. Det samme gælder i øvrigt mange af replikkerne. Som det lyder i Legolas' kommentar til Thranduils trussel om at ekskludere Tauriel: Hvis der ikke er plads til Tauriel, er der heller ikke plads til mig. Det bliver meget nemt og meget hurtigt alt for sødligt. Når det er sagt, er "Hobbitten: Femhæreslaget" i store træk en vellykket afslutning på Jacksons ambitiøse projekt om at filmatisere J. R. R.Tolkiens roman fra 1937. For det første kender instruktøren sin dramaturgi, sine fortællemodeller. Filmen handler næsten ene og alene om det uundgåelige og endelige opgør, men han evner alligevel at dosere opbygningen, så man bliver ved med at vente i spænding. Det er flot, når store dele af handlingen giver sig selv. Også selvom man ikke har læst bogen. Og så viser billedsiden, at pengene er givet godt ud.Fra start til slut."

Sådan skriver Julian Drud Sørensen i sin anmeldelse af den tredje Hobbitten-film i Nordjyske Stiftstidende 10. december. Læs anmeldelsen i sin helhed i Nordjyske Stiftstidende.
Logged
Pages: [1] Go Up Print 
« previous next »
Jump to:  

Powered by SMF 1.1.15 | SMF © 2011, Simple Machines