Imladris.dk forum - Til forsiden
User Info
Welcome, Guest. Please login or register.
November 22, 2017, 11:09:55

Login with username, password and session length
Search:     Advanced search

Key Stats
3953 Posts in 507 Topics by 192 Members
Latest Member: Nuwingi
* Home Help Search Calendar Login Register
Imladris.dk forum  |  Generelt  |  Nyheder  |  Bo Green Jensen om den tredje Hobbitten-film i Weekendavisen « previous next »
Pages: [1] Go Down Print
Author Topic: Bo Green Jensen om den tredje Hobbitten-film i Weekendavisen  (Read 893 times)
Rådet
Rådsmedlem
Bruger
*****
Offline Offline

Posts: 225


Bo Green Jensen om den tredje Hobbitten-film i Weekendavisen
« on: December 16, 2014, 15:53:07 »

"Sytten timer og tyve minutter. Det er den spilletid, som filmskaberen Peter Jackson har brugt på at genskabe J. R. R. Tolkiens univers. Verden er fuld af begejstrede fans, der elsker Hobbitten og Ringenes Herre, men Peter Jackson må være den største. Han har brugt 13 år af sit liv på at genfortælle en anden mands bøger."

Sådan indleder Bo Green Jensen sin anmeldelse af den tredje Hobbitten-film i Weekendavisen 12. december.

"Hobbitten er mørkere på film end som bog, for Jackson har fyldt historien med stof, som ikke kom med i Ringenes Herre. Mange ting er fundet i Tolkiens øvrige skrifter. Endvidere har han og hustru og medforfatter Fran Walsh skabt en række forløb og figurer, som slet ikke findes hos Tolkien. For eksempel er et af de gode steder i Femhæreslaget en konfrontation mellem Gandalf, Galadriel, Saruman og herren over alt mørke, Sauron, der som en anden Voldemort er ved at tage form og vinde terrræn.Galadriel bliver mørkeblå og dæmonisk at se på, da hun driver Sauron tilbage.Det er flot, men det har intet med Hobbitten at gøre. Det samme gælder kærligheden mellem Tauriel og Kili. Hvis skovelveren havde optrådt hos Tolkien, ville hun med sikkerhed ikke have forelsket sig i dværgen. Elverne er lysvæsener, som eksisterer i en anden målestok.MAN kunne lave en liste på syv kilometer over ting, der ikke er som hos Tolkien. Der kommer dog et punkt, hvor det holder op med at spille en rolle, om filmen er trofast over for bogen.Det gik op for mig, mens jeg så Femhæreslaget.Slaget ved Det Ensomme Bjerg er noget rod. Der skal ikke være orker med. Vi er slet ikke nået dertil endnu. Men det fungerer på sine egne betingelser, og det lykkes i en fornem slutning at føre fortællingen tilbage (eller frem) til dér, hvor eventyret begynder. Filmens slutbillede viser Bilbos kort over Midgård, som Tolkien selv tegnede det. Så har jeg ikke røbet for meget. Blot, at Ringenes Herre starter om lidt," skriver han bl.a. og konkluderer:

"Fantastisk mange orker dør på forfærdelig vis. De bliver flået, hakket og skåret i stykker. Fordi der er så mange, er det let at se dem dø. De er som fjendens soldater i gammeldags krigsfilm. Alligevel må man spørge, om det havde behøvet at være så grimt. For Sauron har livet ikke værdi. Somme tider bakker filmen ham op.Som den første film i serien bruger Femhæreslaget "kun" to timer og tyve minutter på at nå til vejs ende. Den koncentrerer sig om slaget og undlader at foretage afstikkere til andre spor i handlingen. Af samme grund kan krigen blive lidt ensformig. Der er ingenting at klippe til, bare flere døde og mere kamptummel. Efter alle seks film vil jeg sige, at det fortsat er bøgerne, du skal læse, hvis du vil ind i sjælen af værket. Der er steder, hvor filmserien rammer tonen hos Tolkien, og der er steder, hvor den er mere effektiv end Tolkien. Men nogle lag mangler helt og aldeles, for eksempel det meste af eventyrsuset og hyggen i Herredet."

Læs anmeldelsen i sin helhed i Weekendavisen.
Logged
Pages: [1] Go Up Print 
« previous next »
Jump to:  

Powered by SMF 1.1.15 | SMF © 2011, Simple Machines