Imladris.dk forum - Til forsiden
User Info
Welcome, Guest. Please login or register.
November 19, 2017, 05:07:37

Login with username, password and session length
Search:     Advanced search

Key Stats
3953 Posts in 507 Topics by 192 Members
Latest Member: Nuwingi
* Home Help Search Calendar Login Register
Imladris.dk forum  |  Generelt  |  Nyheder  |  Christian Monggaard om den sidste Hobbitten-film « previous next »
Pages: [1] Go Down Print
Author Topic: Christian Monggaard om den sidste Hobbitten-film  (Read 735 times)
Rådet
Rådsmedlem
Bruger
*****
Offline Offline

Posts: 225


Christian Monggaard om den sidste Hobbitten-film
« on: December 16, 2014, 15:32:22 »

"Peter Jacksons storslåede fantasyværk slutter med et ordentligt brag i Hobbitten: Femhæreslaget. Men det er i de stille stunder, at den flotte film er mest spændende," konkluderer Christian Monggaard i sin anmeldelse i dagbladet Information 11. december af Peter Jacksons tredje film i Hobbitten-trilogien.

"Hvis bare der var flere, der interesserede sig for hjemmet i stedet for guld, ville verden være et bedre sted," bliver der sagt på et tidspunkt i løbet af Hobbitten: Femhæreslaget (...) Og hvis der er et budskab i filmen - og det er der - handler det om, hvordan grådighed, ambition og guldfeber kan forvandle selv det bedste menneske til et monster og skabe grobund for mørke og onde kræfter. Det er faktisk et af de vigtigste budskaber i hele den newzealandske filminstruktørs nu seks film store og (forhåbentlig) afsluttede fantasyværk efter Tolkiens bøger. Men filmene fortæller selvfølgelig også om, hvordan selv beskedne størrelser - hobbitter - kan gøre en betydelig forskel," skriver han og bedyrer: "Jeg er stor fan af Peter Jackson og har været det lige siden hans første morsomme og billigt producerede splatterfilm, og jeg tvivler ikke på, at han har haft hjertet med i arbejdet med alle seks Tolkien-filmatiseringer. Og nu hvor værket er tilendebragt, tager jeg hatten af for hans enorme bedrift. Det er noget nær 20 timers film af den mest storslåede og velproducerede slags. Hvornår har man i filmhistorien senest - om nogensinde - set noget mage til?! Men jeg må samtidig indrømme, at jeg til en vis grad allerede havde fået nok af hobbitter og elvere og orker og eventyr, da jeg havde set den sidste af Ringenes Herre-filmene. Jeg havde ikke behøvet en filmatisering af Hobbitten, og jeg havde i hvert fald ikke behøvet, at Peter Jackson og hans medmanuskriptforfattere tog det, der er en lille og noget lettere bog end Ringenes Herres tre omfattende bind, og forvandlede det til tre film med en spilletid på mere end to timer hver.Det forekommer mig helt og aldeles unødvendigt. Ikke fordi der ikke er materiale til det: Jackson har brugt hele Hobbitten, overskydende materiale fra Ringenes Herre, historier fra de bøger, Tolkien udbyggede sit Midgård-univers med, og endda selv skrevet til. Men fordi det reelt er den samme historie, instruktøren fortæller i Hobbitten som i Ringenes Herre: Et umage selskab af hobbitter, dværge og elvere må ud på en strabadserende vandretur for at bekæmpe ondskab og redde verden."

Læs anmeldelsen i sin helhed i Information.
Logged
Pages: [1] Go Up Print 
« previous next »
Jump to:  

Powered by SMF 1.1.15 | SMF © 2011, Simple Machines