Imladris.dk forum - Til forsiden
User Info
Welcome, Guest. Please login or register.
December 21, 2014, 22:08:16

Login with username, password and session length
Search:     Advanced search

Key Stats
3919 Posts in 479 Topics by 182 Members
Latest Member: Rhovandir
* Home Help Search Calendar Login Register
Imladris.dk forum  |  Medie  |  Peter Jacksons filmatisering af "Ringenes Herre"  |  Hobbitten « previous next »
Pages: [1] Go Down Print
Author Topic: Hobbitten  (Read 2253 times)
Pengolodh
Bruger
*****
Offline Offline

Posts: 30



Hobbitten
« on: December 21, 2012, 19:24:04 »

Jeg var inde og se Hobbitten igår, og synes jeg ville starte en debat om det gode, det middelmådige og det dårlige om filmen. Det kunne være sjovt at diskutere dette med jer andre enthusiaster. Så kom ud af jeres hobbithuller, og lad os diskutere!

Grundlæggende synes jeg det var en fremragende fantasyfilm, men en middelmådig fortolkning af J. R. R. Tolkiens "The Hobbit".

Lad os tage det gode først. Filmen er fejende flot lavet. Vilde panoramaer over Middle-earth, fantastiske billeder, gode detaljer, flotte karakterer osv. Alt det vi kender Jackson & Co. for. De 48 billeder per sekund og 3D gør det endnu mere vildt og flot, og man kan nyde detaljerne i billederne, der er mere 'rå' end den meget softtonede Ringenes Herre-trilogi. Hobbitten har humor! Den lidt victorianske barnekammer-humor som bogen er fuld af, er de gået meget op i at bibeholde. Det fungerer. Jeg grinte mere. Det er også god kontinuitet mellem Ringenes Herre og nu Hobbitten. Samme stil (dog med innovationer), samme rammefortælling, samme 'feel'. Kort sagt, en fed fantasyfilm med alt hvad dertil hører.

Nu til det mere alvorlige og ADVARSEL: Nu kommer der SPOILERS.

Jeg synes filmen halter i karaktertegninger og motivationer. Bilbo er faktisk den karakter der er mest tro mod bogen og derfor sammenhængende, overbevisende og rørende. Jeg kan ikke lide at Elrond ser ud til at lægge under for Saruman; at Saruman skulle være imod at erobre Erebor, at Mithranduil anerkender Thror som en slags lensherre... Det forfladiger karaktererne og skaber nogle motivationer i den enkelte karakter der er misvisende. Hvis Elrond er så meget imod dværgenes togt mod Erebor, hvorfor hjælper han dem så på vej? Han elverherren slet ingen rygrad! Nej, det ved vi jo fra filmene Ringenes Herre - han skifter holdning som vinden blæser. Forkvaklingen af Elronds karakter og statelighed er en af de dybeste fejl ved hele Jacksons projekt - næsten på højde med fremstillingen af Denethor som sindsforvirret og magtliderlig galning. Jackson forstår ikke ældre herrer med holdninger der går på tværs af den almene mening. Ligeså med Thranduil - først anerkender han Thror som lensherre, og så vil han ikke hjælpe ham (og kommer ridende forbi Smaugs invasion som om han boede lige om hjørnet). Elverne er ét i holdning og handling - de siger ikke et og gør noget andet, eller gør tingene halvt. Hvorfor skal Elrond og Thranduil være sådan nogle vatpikke i filmatiseringerne?

Jeg var ret vild med Radagast med fuglelort ned ad ansigtet. Det fungerer faktisk! Dog synes jeg man trak komikken for langt med hans "Rhosgobel-rabbits". Det blev ren gag.

Nå, der tusind ting man kunne tale om. Hvad synes I andre?

Mvh,
Peter
Logged
Merry
Administrator
Bruger
*****
Offline Offline

Posts: 343


Re: Hobbitten
« Reply #1 on: December 22, 2012, 00:21:01 »

Jeg er egentlig meget enig med dig. Dog er der andre ting, som irriterer mig mere. Fx den måde som Bilbo løber hjemmefra på. I bogen er det Gandalf, som skubber ham på vej, og han kommer hjemmefra over hals og hoved. I filmen er det hans indre Toker, som kommer op til overfladen og vinder i hans sind, og han får alligevel lyst til at tage ud på eventyr, selv om han aftenen forinden har takket nej til tilbuddet om jobbet som indbrudstyv. Det er altså en vigtig karakterændring i forhold til bogen, synes jeg. Eller måden Bilbo kommer væk fra dværgene på under Tågebjergene. Jeg forstår ikke helt, hvorfor PJ har lavet disse ændringer. Derimod synes jeg egentlig det giver god mening at PJ forsøger at binde fortællingerne i Hobbitten og Ringenes Herre mere sammen, specielt når han nu vil gøre hele tre film ud af Hobbitten, og når han desuden gør filmene i modsat rækkefølge af bøgerne. Vi ser det fx i scenerne i Kløvedal, hvor Saruman og Galadriel deltager i en slags rådsforsamling, og det mere end antydes, at noget mørkt og dystert er på færde igen i Dol Guldur. Og jeg elsker da også Radagast den Brune, som jo slet ikke medvirker i Tolkiens udgave af Hobbitten, men som der kun refereres til nærmest en passant.

Har I for øvrigt set filmen i både 3D og to-dimensionelt? Jeg synes absolut, at 3-D-versionen er den bedste, også selv om de mange special effects måske tager overhånd. I 2-D er der slet ikke samme bombardement af sanseindtrykkende, og filmen taber rigtig meget derved.
Logged
Tass
Administrator
Bruger
*****
Offline Offline

Posts: 149



Re: Hobbitten
« Reply #2 on: December 24, 2012, 15:55:47 »

Jeg glæder mig til at få set den.

Jeg kunne ikke se den til premieren da jeg var i Grønland. Nu bliver det anden juledag (for dårligt, jeg ved det godt Smiley). Jeg kommer og giver min mening når jeg har fået set den.
Logged
Merry
Administrator
Bruger
*****
Offline Offline

Posts: 343


Re: Hobbitten
« Reply #3 on: January 22, 2013, 07:58:44 »

Hey Tass, hvad syntes du så? Wink
Logged
chahboun
Bruger
*****
Offline Offline

Posts: 4


Re: Hobbitten
« Reply #4 on: February 21, 2013, 12:41:57 »

NU er det noget tid siden jeg så filmen, men jeg er først blevet medlem nu her så derfor poster jeg først nu!

Det gode:   Grin

1. Jeg er helt enig med at bogen har en mere barnlig humor og den charme forbliver i filmene på trods af kampscenerne er mere rå. Dog synes jeg bare det gør filmen federe med lidt ekstra acktion Tongue.

2. Derudover er filmen fyldt med en masse gode detaljer, navne, steder osv. Som jo egentlig er irrelevante i forhold til filmen, men det rammer godt for den "hardcore" tolkien fan der har læst bøgerne nogle gange. LOTR var mere en film hvor der var plads til alle, men som kæmpe tolkien fan er det jo bare godt at de har gjort Hobbitten mere detaljeret. Jeg tænker især på scenen hvor Gandalf dræber the great goblin.

3. Jeg elsker sangene! Hvis man har hørt lydbøgerne kan man også høre at sangene i filmen prøver at fange den melodi som tolkien selv har lagt ud med.

4. Som også nævnt tidligere er den også flot lavet, men lagde i også mærke til hvordan herredet, bag end, kløvedal m.m ligner scenerne fra LOTR filmene, men er blevet gjort anerledes? De har flyttet rundt på planter, "foryngret" visse steder , og det er fedt at der er respekt for tidslinjen, jeg havde selv frygtet de bare ville genbruge scenerne fra LOTR selvom den forgår 60 år senere.

5. I andre har slet ikke nævnt det, er jeg virkelig den eneste som synes at Ian McKellen spiller fuldstændig fantastisk på trods af hans høje alder og kræft, det er altså imponerende! Richard Armitage og Martin Freeman var også præcis som jeg forventede. Dog vil jeg sige at Thorin virker mere sympatisk i filmen end i bogen, men det kan jo ændre sig når vi nærmer os slutningen. 

Det dårlige:  Angry

1. Der er blevet nævnt at karakterer ikke ligner dem selv. Jeg savner at Balin går hen og bliver mere den søde rare hygge onkel der taler med og hjælper Bilbo. Jeg savner at Bombur bliver en mere komisk karakter, derudover kan jeg godt forstå at man vælger at fokusere på Thorin, Balin, Fili og Kili, men jeg var skuffet over at ingen af de andre havde replikker i filmen. Jeg ved godt de ikke siger så meget i bøgerne heller, men stadig.

2. Forbindelsen mellem LOTR og hobbitten er tydelig, og jeg husker også at P. Jackson sagde han ville lave sammenkoblinger, og det fungerer fint. Jeg er dog ligesom førnævnt irreteret over Elrond, men det meste af min vrede går altså udover Saruman. Allerede første gang han åbner munden får man jo følelsen af at han er blevet ond. Hvilket i mine øjne er meget forkert!

Det jeg ikke kan tage stilling til.   Huh

1. Radagast er uden tvivl bragt ind fra unfinished tales for at kunne forklare hvor Gandalf bliver af når han forlader dem. I bogen står der jo bare til sidst at Gandalf fortæller at han fordrev en nekromancer fra dunkelskov. At radagast gandalf og måske saruman og andre istari skal samles og fordrive den nekromancer kan måske godt fungere som en sidehistorie. Men jeg er lidt bange for at P. Jackson kører for langt ud.

2.  Azog, Bolg .... Hmmmmm jeg ved ikke helt hvad jeg skal mene... Jeg kan godt lide at der er nogen der jagter dem, jeg kan bare ikke lide P. Jackson opfinder en rolle til Azog NÅR HAN ER DØD!!!!!, Det er Bolg der i appendixet kæmper mod dværgene. det er ham der skulle have forfulgt dem.  Det er også ham der kommer med kæmpehæren til sidst, det havde da gjort det hele bedre at personen som har jagtet dem i tre film dør i det endelige slag.


ALT I ALT.  Wink

Fantastisk film men ALT FOR KORT!!! Cheesy, glæder mig så meget til del to i december!!!
Logged
Tass
Administrator
Bruger
*****
Offline Offline

Posts: 149



Re: Hobbitten
« Reply #5 on: March 08, 2013, 00:01:22 »

2.  Azog, Bolg .... Hmmmmm jeg ved ikke helt hvad jeg skal mene... Jeg kan godt lide at der er nogen der jagter dem, jeg kan bare ikke lide P. Jackson opfinder en rolle til Azog NÅR HAN ER DØD!!!!!, Det er Bolg der i appendixet kæmper mod dværgene. det er ham der skulle have forfulgt dem.  Det er også ham der kommer med kæmpehæren til sidst, det havde da gjort det hele bedre at personen som har jagtet dem i tre film dør i det endelige slag.

Ja, jeg kan heller ikke rigtigt se grunden til det. Jeg vil tro at Bolg er skrevet helt ud og at det bliver Azog der leder orkerne i femhæreslaget. Man kan selvfølgelig argumentere for at det bliver en person mindre at holde styr på, at Azog er et federe navn og at det kun gør en forskel for über-nørderne.

Egentlig synes jeg det er okay hvis Bolg er skiftet ud med Azog. Jeg er tilgengæd ikke sikker på hvor godt jeg synes om at han jagter dem allerde.

 
Logged
Pages: [1] Go Up Print 
« previous next »
Jump to:  

Powered by SMF 1.1.15 | SMF © 2011, Simple Machines