Imladris.dk forum - Til forsiden
User Info
Welcome, Guest. Please login or register.
September 23, 2014, 10:18:34

Login with username, password and session length
Search:     Advanced search

Key Stats
3893 Posts in 452 Topics by 178 Members
Latest Member: Will
* Home Help Search Calendar Login Register
Imladris.dk forum  |  Generelt  |  Nyheder  |  Kronik: Jakob Levinsen: Fra et hul i jorden til bogbjergets top « previous next »
Pages: [1] Go Down Print
Author Topic: Kronik: Jakob Levinsen: Fra et hul i jorden til bogbjergets top  (Read 748 times)
Rådet
Rådsmedlem
Bruger
*****
Offline Offline

Posts: 176


Kronik: Jakob Levinsen: Fra et hul i jorden til bogbjergets top
« on: September 27, 2012, 21:58:19 »

Jakob Levinsen fortalte 21. september om sin nye oversættelse af Hobbitten i en kronik i Jyllands-Posten.

"Ved siden alle de elementer, man kan se genbrugt og udfoldet i Ringenes Herre , har Hobbitten også en forhistorie, som kun ganske få mennesker kendte til i 1968, og endnu færre i 1937. Først i 1977, fire år efter Tolkiens død, fik Tolkiens læsere med Silmarillion syn for, at såvel "Hobbitten" som sågar også "Ringenes Herre" i virkeligheden blot var toppe på et langt større, mytologisk isbjerg," skriver han bl.a.

"Hvor stort, det var, har Christopher Tolkien i de efterfølgende 35 år siden yderligere dokumenteret i en lang række kommenterede udgivelser af faderens efterladte tekster, kulminerende med de12 bind i
The History of Middle-Earth (1983-1996). Her omtales Hobbitten imidlertid stort set ikke, hvad der ikke er så paradoksalt, som det set fra Ringenes Herre umiddelbart kan lyde.
Hobbitten var nemlig overhovedet ikke tænkt som en del af mytologien om Midgård eller Middle-Earth, og begrebet optræder ikke i romanen. Først langt senere viste verden mellem Herredet og Det Ensomme Bjerg, og alt derimellem, sig at kunne være en del af Midgård.
Af samme grund har Hobbitten indtil for relativt få år mest været en parentes i Tolkien-forskningen. Først med Douglas Andersons The Annotated Hobbit (1988, 2. udgave 2002) og i særdeleshed John D. Rateliffs tobindsværk The History of the Hobbit (2007) har man for alvor kunnet få overblik over såvel Tolkiens kilder, som hvordan Hobbitten egentlig blev til.
For selv om åbningssætningen angivelig blot opstod spontant - den første manuskriptside er gået tabt - så gjorde fortællingen det ikke. Hobbitterne synes inspirerede af forfatteren E.A. Wyke-Smiths The Marvellous Land of Snergs fra 1925, og i det hele taget trækker Tolkien i sin debutbog en del på en omfattende, men i dag relativt glemt engelsk tradition fra begyndelsen af 1900-tallet for fantastisk litteratur," forklarer Jakob Levinsen i sin kronik.

"(...) Ligeledes er det værd at notere sig, at selv om Hobbitten havde startet tilværelsen som privat godnathistorie, var Tolkiens ambitionsniveau for sin debutroman som samlet kunstværk meget højt. Som beskrevet i Christopher Tolkiens forord lå hans far i lange og til tider højrøstede forhandlinger med forlaget om mængden af illustrationer, farver og grafiske virkemidler i kort og billeder.
Historiens drager, elver og edderkopper er alle gengangere fra "Silmarillion"-materialet, og i Bilbos samtale med Smaug klinger også et direkte ekko af en af dets nøglescener, hvor helten Túrin Turambar taler med dragen Glaurung. Den er for sin del igen hentet fra den middelalderlige Vølsungesaga om Sigurd og dragen Fafner, ligesom i øvrigt i "Hobbitten" både de talende fugle og det ubeskyttede sted på dragens bryst.
Flere steder synes man næsten at kunne - og skal man kunne - høre, hvordan fortællingen ubevidst skifter gear. Det sker første gang for alvor, da Bilbo og dværgene finder de tre bøvede troldes skat, og nogle af sværdene viser sig at stamme fra elverbyen Gondolin, som optrådte i titlen på Tolkiens allerældste mytologiske tekst. Endnu tydeligere sker det i forbindelse med netop elverne, der i Hobbitten fremstår som en sær kombination af nogle småkomiske drilleånder og det højtidelige, magiske folkefærd fra mytologien (og senere Ringenes Herre ).
Nok så vigtigt, ikke mindst i et oversættelsesperspektiv, spiller Hobbitten en afgørende rolle for Tolkiens sproglige bevidsthed. "Silmarillion"-materialet er holdt i en højstemt, stiliseret sagatone, som Tolkien aldrig fik det bragt ud over, og som har gjort de posthume udgivelser svært tilgængelige for mange.
I et sent brev fra 1960'erne, altså længe efter udgivelsen af Ringenes Herre , antyder han allerede selv tvivl, om ikke tiden (og indirekte han selv) i det hele taget er løbet fra dette projekt.
For helt tilbage i Hobbitten begyndte den professionelle sprogforsker at udvikle den mangfoldighed af bevidst forskellige, sproglige lag, som senere blev et bærende element i Ringenes Herre . Det markeres første gang i den direkte fremhævelse i kapitel et af, at dværgenes anfører Thorin Egeskjold taler selvhøjtideligt og umådelig omstændeligt, fordi han »var en meget betydningsfuld dværg«.
Det sættes direkte over for Bilbos snusfornuftige høflighed. Senere følger blandt andet troldene med deres tumpede og tidstypisk karikerede proletarsprog (i originaludgaven taler de en slags cockney-engelsk), elvernes svævende drilleremser, Gollums hvislende intrigemageri og sssnak med sssig ssselv, Smaugs rå magtbrynde og oldermandens slebne intrigemageri, der peger frem mod troldmanden Sarumans manipulationer i Ringenes Herre .
Den kreative udfordring for en oversættelse bliver dermed også at ramme de skiftende sproglejer, så romanens skiftevis improviserede og afmålte karakter træder frem. På samme måde har de mange indlagte sange hver deres intrikate rimmønster, så der eksempelvis er forskel på dværgenes dystre minder om deres tabte hjemland i "Fjernt over tåget bjerg og dal", elvernes fjollesang og Bilbos provokerende lokkesang for kæmpeedderkopperne.
At spillet mellem de sproglige lag mestres langt mere bevidst og perfektioneret i Ringenes Herre , er åbenlyst.
Men netop de højlydte sammenstød og brudflader i Hobbitten viser, i hvor høj grad det er fra et hobbithul i jorden, at den bevægelse blev sat i gang, som hen ad vejen fik bragt Tolkiens mytologi ind i Midgårds nutid og i romankunsten."

Læs kronikken i sin helhed i Jyllands-Posten.
Logged
Pages: [1] Go Up Print 
« previous next »
Jump to:  

Powered by SMF 1.1.15 | SMF © 2011, Simple Machines