Imladris.dk forum - Til forsiden
User Info
Welcome, Guest. Please login or register.
November 23, 2014, 07:43:18

Login with username, password and session length
Search:     Advanced search

Key Stats
3895 Posts in 453 Topics by 180 Members
Latest Member: Tifanfaya
* Home Help Search Calendar Login Register
Imladris.dk forum  |  Generelt  |  Nyheder  |  Filmen Beowulf anmeldt « previous next »
Pages: [1] Go Down Print
Author Topic: Filmen Beowulf anmeldt  (Read 2483 times)
Rådet
Rådsmedlem
Bruger
*****
Offline Offline

Posts: 177


Filmen Beowulf anmeldt
« on: December 11, 2007, 22:02:09 »

Jakob Levinsen anmeldte 23. november i Jyllands-Posten den nye film Beowulf og kaldte den en \"tåbelig og ufrivilligt komisk filmatisering i kæmpeformat af det dansk-engelske middelalderkvad ”Beowulf”. Man forstår godt, at historiens monster går amok.\"

Filmen får kun en enkelt stjerne. Den gives med følgende begrundelse:

\"Til slut optræder en ret sej drage, husarerne vil kunne glæde sig over at se Angelina Jolie splitternøgen (eller nogle digitaleffekter, der skal forestille hende) samt tale noget, der skal forestille oldnordisk, og instruktøren har generøst anbragt sin unge storbarmede hustru i en særdeles nedringet birolle. Det er til gengæld også de positive indslag i denne eksceptionelt tåbelige version af det dansk-engelske middelalderkvad om helten Beowulf, og ikke kun fordi, man i Hollywood åbenbart tror, Danmark er et snedækket klippeplateau.\"

Jakob Levinsen får naturligvis også nævnt Tolkien:

\"Selve 700-tals heltekvadet, som lige er blevet nyoversat til dansk i Vagn Lundbyes ”Det nordiske testamente”, gemmer på mange vægtige pointer om asatro over for kristendom, heltemod og kujoneri, sandt og falsk og handlinger over for eftermæle. 1900-tallets berømteste ”Beowulf”-forsker var J.R.R. Tolkien, og inspirationen er omfattende herfra til hans egne fortællinger – samt dermed videre ud i store dele af fantasy-litteraturen.

Filmen her kan for så vidt også jævnligt ligne en blanding af dels et ualmindelig hjælpeløst forsøg, til tider grænsende til plagiat, på at ride med på kølvandet fra Peter Jacksons ”Ringenes Herre”-film. Dels en film af den slags, ”Monty Python og de skøre riddere” parodierede dræbende allerede for 30 år siden.\"

I Weekendavisen skriver Bo Green Jensen samme dag, at \"både Grundtvig og Tolkien ville korse sig (...) Det oldengelske heltekvad om Bjovulfs kamp mod monstret Grendel har haft et liv i nordisk og britisk kultur, siden det blev skrevet ned for ca. 1000 år siden (...) N.F.S. Grundtvig foretog den første gendigtning, og det var forresten J.R.R. Tolkien , som i essayet »The Monsters and the Critics« (1936) insistererede på tekstens litterære kvaliteter. Før da havde man primært læst Beowulf for sproget. På engelskstudiet i 1970erne var det surt pligtstof, men dog et alternativ til de evindelige udtag af Anglo-Saxon Chronicle, som udgjorde pensum,\" skriver Bo Green Jensen bl.a.

Han ridser naturligvis også fortællingen op:

\"Gøteren Bjovulf kommer skjoldungen Roar, Vealtovs mand (og Helges bror), til undsætning, da uhyret Grendel igen har hærget i danernes mjødhal. Bjovulf fælder Grendel (han river væsenets arm af, så det forbløder), og man ånder let, indtil Grendels ophav hævner sin søn. Bjovulf dræber Grendels mor og lever siden som fyrste. Efter mange bedrifter og erobringer møder helten sin bane, da en drage angriber landet. Han føres til Hvalnæs på en guldvogn og kremeres. I hele Norden skriver man mindedigte om fyrsten, som blandt konger var »den mildeste mand og den menneskeligste, den ømmeste mod sit folk og den ivrigste efter ry.«\"

Læs anmeldelserne i deres helhed i Jyllands-Posten og Weekendavisen.
Logged
Lathspell
Bruger
*****
Offline Offline

Posts: 125


WWW
Re: Filmen Beowulf anmeldt
« Reply #1 on: December 17, 2007, 23:23:24 »

De to andre mere eller mindre nutidige filmatiseringer af Beowulf faldt også til jorden, efter min mening. Christopher Lamberts 'Beowulf' var en sær SF-fantasy-kampsportfilm, der mest mindede om Schwarzeneggers 'Predator' på speed.

Antonio Bandieras 'Den 13. Kriger' bragte historien ned på jorden ved at undlade ethvert overnaturligt element, men ingen af de to film er det lykkedes mig at se til ende uden at falde i søvn.

Jeg har slet ikke lyst til at se den nye, efter at ha set trailerne.
Logged

Don't take life seriously, it ain't nohow permanent.
Pogo Possum
Arien
Medlem af Imladris
Bruger
*****
Offline Offline

Posts: 334


I'm on fire!


Re: Filmen Beowulf anmeldt
« Reply #2 on: December 22, 2007, 22:27:16 »

Lige umiddelbart var jeg ret begejstret, men det er falmet nu...
Er i tvivl om jeg har lyst til at se den i biografen, men på den anden side tror jeg det er sådan en film, som kun kan tage sig godt ud i biffen...
Logged

"Too bright were the eyes of Arien for even the Eldar to look on, and leaving Valinor she forsook the form and raiment which like the Valar she had worn there, and she was as a naked flame, terrible in the fullness of her splendour."  - citat The Silmarilllion.
pippin
Medlem af Imladris
Bruger
*****
Offline Offline

Posts: 266



WWW
Re: Filmen Beowulf anmeldt
« Reply #3 on: December 26, 2007, 20:53:28 »

Hej

Den nyeste filmatisering før denne film er Canadisk og hedder "Beowulf and Grendel". Den er flot, men tager næsten "monstrets parti". JEg kunne godt ønske mig en god filmatisering, der er tro mod digtet. De andre filmatiseringer der er på vej er "Grendel", som viser vikinger med horn i hjelmen og "Beowulf - prince of the geats", med en sort person i hovedrollen som jernalderkrigeren Beowulf, der skulle vist også være en del andre absurte ting i den film, sådan jeg jeg forstår det.

Vagn Lundbye har forøvrigt ikke oversat Beowulf digtet, han har læst forskellige oversættelser og så gendigtet det. Jeg vil anbefale Andreas Harders oversætelse. Han har nogle dejlige korte referater imellem hvert vers, for os der let farer vild i de mange for historien irrelevante oplysninger i digtet.

Pippin
Logged

Pages: [1] Go Up Print 
« previous next »
Jump to:  

Powered by SMF 1.1.15 | SMF © 2011, Simple Machines