Stjernehimlen

[Eärendil]

I Silmarillion - men jeg har kun læst en tredjedel indtil videre - skaber Varda stjernehimlen, og ifølge noterne (af Christopher Tolkien) svarer nogle af dem til vores, nemlig Karlsvognen, Orion og Sirius (typisk nordiske vinterstjernebilleder). I Ringenes Herre nævnes Månen ustandselig, nærmest som en kalender, og så er der nogle stjerner, men jeg har altid opfattet stjernehimlen som forskellig fra vores - planeter kendes vist ikke. Dyrekredsbilleder?

Min konklusion er p.t., at stjernehimlen over Arda - i Eä? - delvist er den samme som vores. Det nævnes, at da Varda skaber Solen og Månen, træder stjernerne i baggrunden, dvs. de må have været synlige "døgnet" rundt før den tid. Det har overrasket mig en del at læse Tolkiens brev til sin forlægger og det første af Silmarillion; det lader til, at Arda minder langt mere om vores Jord, end jeg fik indtryk af i Ringenes Herre, og at det er bevidst fra Tolkiens side.

[Lathspell]

Jeg har altid opfattet stjernehimlen som forskellig fra vores - planeter kendes vist ikke.

Jovist findes planeterne, sjovt nok er Eärendil en af dem, som du nok finder ud af, når du får læst Silmarillion færdig.
Og i History of Middle-Earth bind 10: Morgoth's Ring er der en liste over planeternes navne på elversprog: Karnil (Mars), Luinil (Neptun), Nénar (Uranus), Lumbar(Saturn), Alcarinque (Jupiter), Elemmire (Merkur).

Det er også spændende at tænke over den forandring i kosmologien, der sker efter Numenors fald: Hvordan ville folk i Middle-Earth opfatte det? Hvordan påvirkede det kalenderen osv.?
Nogen gange prøver jeg på at formulere, hvordan en med elvernes syn ville opfatte det, at befinde sig i en flad verden. Noget i retning af: On a clear day you can see forever...?

[Eärendil]

Tak - det var et horisontudvidende svar