Imladris.dk forum - Til forsiden
User Info
Welcome, Guest. Please login or register.
December 20, 2014, 14:15:09

Login with username, password and session length
Search:     Advanced search

Key Stats
3919 Posts in 479 Topics by 182 Members
Latest Member: Rhovandir
* Home Help Search Calendar Login Register
Imladris.dk forum  |  Generelt  |  Nyheder  |  De skrev i skyttegravene « previous next »
Pages: [1] Go Down Print
Author Topic: De skrev i skyttegravene  (Read 1938 times)
Rådet
Rådsmedlem
Bruger
*****
Offline Offline

Posts: 203


De skrev i skyttegravene
« on: April 17, 2007, 10:42:55 »

\"Der var engang, da krigen levede i litteraturen. Hemingway, Mailer, Böll, Malraux, Céline, Zweig, Vonnegut, og Remarque er alle store forfattere, der har leveret blivende værker om krigens gru, selvoplevet, på nært hold og ofte med et civilisationskritisk sigte. Det er slut nu. Forfattersoldaterne er færdige. Det er ikke fordi, nutidens forfattere ikke interesserer sig for krig. Derom vidner bøger af danske Claus Beck Nielsen, Ib Michael, Thomas Boberg, Lars Skinnebach, Ursula Andkjær Olsen, Peter Laugesen og Klaus Rifbjerg, der alle har engageret sig stærkt kritisk mod krigen i Irak, men de deltager ikke. Og det er der heller ikke forfattere fra andre lande, der gør. Krigsførelsen har ændret karakter fra at være udøvet af værnepligtige fra alle dele af samfundet, der kæmpede mand mod mand med bajonetter, til at blive en højteknologisk affære med professionelle soldater og computerstyrede våben. Og mens soldaterne under Første og Anden Verdenskrig fik udførlige antologier med deres lands ypperligste litteratur med i tornysteret til fronten, får de nu fyldt rygsækken med dvd\'er med Casper Christensen i \'Langt fra Las Vegas\' eller \'Klovn\', skriver Jesper Stein Larsen i Jyllands-Posten 23. marts.

\"Den moderne antikrigsroman, hvor krigen skildres i al sin meningsløse ødelæggelse og gru, fødes først rigtigt under Første Verdenskrig. Den måske mest berømte europæiske er tyskeren Erich Maria Remarques \"Intet nyt fra Vestfronten\", som beskriver rædslerne i skyttegravenes mudder i et nøgternt uromantisk sprog. Frankrig havde Céline, hvis \"Rejse til nattens ende\" fra 1932 er endnu mere hardcore, en absurd dannelsesroman skildret med grum og dødsort humor. Den handler om fortælleren Bardamus\' oplevelser som soldat i krigens inferno og i dens kølvand, og der er intet tilbage, når man lukker bogen. Den anskues i dag som et af den franske modernismes absolutte hovedværker (...)
På romansiden har Første Verdenskrig ikke sat sig store spor i England, men der blev skrevet mange digte fra skyttegravene, og man har ligefrem et begreb, der hedder trench poetry (trench = skyttegrav) - ligesom betegnelsen WW1 Poets, der omfatter blandt andre Rupert Brooke og Wilfred Owen, som ikke overlevede krigen, og Siegfried Sassoon,\" skriver Jesper Stein Larsen bl.a. og citerer Henrik Lassen, lektor ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier på Syddansk Universitet:

»Det er en lidt aparte samling, for mange af dem producerede kun digte fra krigen. Og så døde de eller blev så sindssyge, at nogle var indlagt resten af livet, men der er god digtning iblandt.\"

Jesper Stein Larsen tilføjer, \"Og hvad angår krigslitteratur som traumebearbejdelse, så begynder Tolkien bogstavelig talt på sit forfatterskab i skyttegravene ved Somme og har udtrykkelig selv nævnt sine krigserfaringer som udgangspunkt for blandt andet Ringenes herre.\"

Læs hele artiklen i Jyllands-Posten.
Logged
Pages: [1] Go Up Print 
« previous next »
Jump to:  

Powered by SMF 1.1.15 | SMF © 2011, Simple Machines