Imladris.dk forum - Til forsiden
User Info
Welcome, Guest. Please login or register.
November 28, 2014, 22:18:52

Login with username, password and session length
Search:     Advanced search

Key Stats
3895 Posts in 453 Topics by 180 Members
Latest Member: Tifanfaya
* Home Help Search Calendar Login Register
Imladris.dk forum  |  Tolkien og hans forfatterskab  |  Den Tredie Alder  |  The History of The Hobbit « previous next »
Pages: [1] Go Down Print
Author Topic: The History of The Hobbit  (Read 2047 times)
Pengolodh
Bruger
*****
Offline Offline

Posts: 30



The History of The Hobbit
« on: May 11, 2007, 15:15:41 »

Der er for nylig kommet en ny bog ud om historien bag Tolkiens forfatterskab. Denne gang er det Hobbitten der er kommet under kærlig behandling af John D. Rateliff.

Da Christopher Tolkien begyndte at skrive på Midgårds historie, det der blev til Unfinished Tales og The History of Middle-earth, besluttede han sig for at holde Hobbitten udenfor. Den var jo ikke en "rigtig" del af Tolkien Seniors mytologi, men en elsket børnebog, der kun havde et perifært forhold til den store mytologi. For godt og vel 20 år siden udliciterede han derfor beskrivelsen af hvorledes Hobbitten blev skrevet til de to Tolkien-forskere Taum Santoski og John D. Rateliff. Taum Santoski døde inden værket var fuldendt, men nu 20 år efter er det lykkedes Rateliff af færdiggøre projektet, og man kan godt mærke at han ikke har skyndt sig.

Før havde vi The Annotated Hobbit af Douglas A. Anderson, der beskrev udviklingen fra førsteudgaven af Hobbitten til 2. og 3. udgave, hvor Ringenes Herre havde ændret hele forestillingen om hvad Ringen var og hvem Gollum var, og at Bilbo i det hele taget bevægede sig i et langt mørkere og farligere univers end man aner i Hobbitten. Rateliff kigger bagud og ser på hvorledes Tolkien overhovedet nåede frem til 1. udgaven af Hobbitten. Først har vi 'The Pryftan Fragment' hvor dragen hedder Pryftan, dværgenes leder hedder Gandalf og troldmanden hedder Bladorthin, henover 'The Bladorthin Manuscript' og til den første længere nedskrevne version af Hobbitten. Vi får præsentere de forskellige skitser og versioner af Hobbitten med lange, lærde og informative noter. Samtidig skriver Rateliff ind i mellem kapitlerne små essays om de forskellige motiver i bogen, f.eks. om Gollum, Ringen, dværge, elvere etc. etc. altsammen uhyre interessant, da vi jo er på et tidspunkt hvor Ringenes Herre ikke er skrevet endnu og der der skulle blive Silmarillion kun eksisterer som The Book of Lost Tales og små skitser og ufuldendte digte. Rateliff prøver at vise os Tolkiens verden anno 1930'erne og det er absolut ikke kedeligt.

For enhver der er kommet til at læse David Days bøger om Tolkiens verden (f.eks. undertegnede) er denne bog en god modgift. Her er den egentlige tradition. Her er inspirationerne som Tolkien faktisk forholdt sig til og havde læst og ikke bare et væld af ligegyldige "paralleller" som hos Mr. Day. Her kan man læse interessante bud på hvor Tolkien fandt inspirationen til Ringen henne og sammenhængen mellem Julemandens Breve og Hobbitten som man jo ikke skal glemme bliver til i samme periode. Samtidig viser Rateliff hvordan Hobbitten oprindeligt foregik i Beleriand, og Taur-na-Fuin og Mirkwood var den samme skov. Tolkien forlod dog hurtigt denne tanke, men den spørger alligevel, når f.eks. Bilbo & Co. møder en elverkonge i et underjordisk palads inde i en skov, som hader dværge. (Denne elverkonge havde en søn og ikke en datter, men ligesom datteren var den smukkeste i verden, fik også sønnen teenagepiger i den ganske verden til at dåne...)

Enhver der interesserer sig for 'the nuts and bolts' i Tolkiens historieskrivning, 'hvordan' og ikke kun 'hvad', vil elske 'Mr. Baggins: The History of the Hobbit, vol. I'. Det er klassisk kritisk litteratur som hvor bedstefar lavede den. Ikke en hurtig bog om f.eks. "Tolkien and Garden Decoration" eller alle de andre fjollede bøger der kommer ud for tiden, men et værk der har taget 20 lange, slidsomme år, og som bærer præg af eftertanke, belæsthed og dyb kærlighed til emnet.

Jeg købte selv bogen på www.amazon.co.uk, jeg ved ikke om den kommer ud i danske boghandlere.

Much too hasty,
Pengolodh
Logged
Pages: [1] Go Up Print 
« previous next »
Jump to:  

Powered by SMF 1.1.15 | SMF © 2011, Simple Machines