Imladris.dk forum - Til forsiden
User Info
Welcome, Guest. Please login or register.
September 22, 2014, 06:12:54

Login with username, password and session length
Search:     Advanced search

Key Stats
3893 Posts in 452 Topics by 178 Members
Latest Member: Will
* Home Help Search Calendar Login Register
Imladris.dk forum  |  Medie  |  Peter Jacksons filmatisering af "Ringenes Herre"  |  Hvad synes du om Peter Jacksons 2. del af Hobbitten? « previous next »
Poll
Question: Hvad synes du om Peter Jacksons 2. del af Hobbitten?
Filmen er elendig, og historien afviger alt for meget fra Tolkiens forlæg - 1 (100%)
Dårlig film, for mange effekter og action m.m. - 0 (0%)
Filmen er okay, men langtfra perfekt - 0 (0%)
Det er en god film, og jeg blev godt underholdt - 0 (0%)
Fantastisk, storartet! - 0 (0%)
Total Voters: 1

Pages: [1] Go Down Print
Author Topic: Hvad synes du om Peter Jacksons 2. del af Hobbitten?  (Read 426 times)
Merry
Administrator
Bruger
*****
Offline Offline

Posts: 343


Hvad synes du om Peter Jacksons 2. del af Hobbitten?
« on: December 13, 2013, 22:20:13 »

Hvad synes du om 2. del af filmatiseringen af Hobbitten?
Logged
Hrorvendel
Bruger
*****
Offline Offline

Posts: 4


Re: Hvad synes du om Peter Jacksons 2. del af Hobbitten?
« Reply #1 on: December 18, 2013, 01:05:49 »

100 procent mener altså, at flimen er elendig. Men visuelt er den fantastisk, såvel Mirkwood som Wood-Elves' Palace, Lake Town, Lonely Mountain og Smaug's Lair, men opholdet hos Beorn er ultrakort og virker meningsløst. Jackson har opfundet en kvindelig elver, der starter en trekant med Orlando Bloom, undskyld Legolas fra Ringenes Herre og Kili the Dwarf. Gandalf vader ind i Dol Guldur, The Necromancer's højborg og møder - naturligvis - Sauron fra Ringenes Herre og en masse orker. Disse orker angriber både dværgene og indbyggerne i Lake Town, og det hele ender i kaos; det virker som om, at PJ har prøvet at genskabe elementer fra Ringenes Herre for at publikum kan se en sammenhæng, der ikke findes. Man må frygte for 3'eren, men der er heldigvis et helt år til. PJ synes besat af konflikten mellem Godt og Ondt, "there will always be evil" og han har sikkert et universelt opgør på The Lonely Mountain klar til 3'eren, hvor så Sauron, Saruman, alverdens orker, De Ni Ringånder kæmper mod dværge, elver og mennesker og Gandalf, og mon ikke Aragorn, Galadriel og andre dukker anakronistisk op fra Ringenes Herre og giver en hånd med for Middle Earth. Det skal lige med, at selv bogen The Hobbit's andet højdepunkt, det første er gåde-scenen med Bilbo og Smeagol, samtalen mellem Bilbo og Smaug, (også) er blottet for bogens humor.
« Last Edit: December 18, 2013, 01:16:05 by Hrorvendel » Logged
iceman
Bruger
*****
Offline Offline

Posts: 3


Re: Hvad synes du om Peter Jacksons 2. del af Hobbitten?
« Reply #2 on: December 23, 2013, 00:30:41 »

Jeg synes filmen som film er god!
Som en filmatisering af "Hobbitten" er den mindre god. Meen Hobbitten er en børnebog og med det omdømme vil det selvfølgelig være svært at lokke tilstrækkelig med kunder i biografen. Der skal mere til. Og det havde jeg heller ikke forventet efter al foromtalen.

Peter Jackson har igen vendt lidt rundt på kronologien da det møde i Det Hvide Råd som holdes i Kløvedal i Hobbitten 1 faktisk finder sted 2851 i den anden alder. Gandalf forllader Bilbo og dværgene for at tage til møde igen under rejsen mod Erebor 2941 i den anden alder. Men det er for os nørder at vide og en film der skal lokke folk med mindre kendskab i biografen skal binde tråde sammen som ikke altid er synlige. Det kan så gøres mere eller mindre elegant.
Det synes jeg egentlig PJ løste elegant i Hobbitten 1.

Azog overraskede mig i Hobbitten 1 men jeg synes det gav en rød tråd i forhold til bogen selvom Bolg havde været et bedre valg. Det er svært at spinde en interessant film der skal holde folk i biografen i 2½ time uden at der sker noget udover at 13 dværge, en uddød fra Flores og en troldmand rejser gennem fremmede lande hvor folke synger mærkelige sange og taler fremmede sprog. Der skal ske noget i film i dag! Og beskrivelsen af rejsen i "Hobbitten" indtil Moria er kedelig. Den føltes langtrukken og jeg forstår dem der opgav bogen der.

Tauriel overraskede mig. Jeg havde set en plakat - ikke læst den - hvor hun lignede Liv Tyler med rødt hår. Underligt. Men jeg synes figuren fungerer i filmen. Det er stadig filmen ikke filmatiseringen af bogen det drejer sig om. Hun hiver Legolas med sig ud og jage Ork - en fin tråd til afslutningen af Ringenes Herre 1. Og nej Legolas er ikke i "Hobbitten" men når man har læst RH ved man at han må have været der. Hvad lavede han så? Festede og drak vin som de andre elvere eller noget konstruktivt? PJ får Tauriel til at trække ham op og deltage i festen. Tråd til RH 1. Da Galadriel ikke er med i denne film må der være en anden kvinde i pagt med naturen som kan sørge for at der bliver sat noget i gang. Hendes "romance" med Kili håber jeg så forbliver en forblindelse af en ung dværg i stil med Gimli's i RH 2. Men det vrar jo også blot en feberdrøm! Må hun blive slået ihjel i Fem Hære slaget! Eller i det mindste få lov til at slå kludene sammen med Legolas.

Bolg som forfølger var ok. Der skal jo være en skurk. Og på sin vis var det rart at få Zombie Azog flyttet til de dødes by.

Magt korrumperer; Thorin vil være konge under bjerget og have kongestenen og bliver mere og mere fanatisk i sin færd. Thranduil lukker sig inde til stormen er ovre en sand opportunist. Søby's fyrste er til salg for guld.
Den gode konge lader sig dog ikke korrumpere - Bard fragter fisk til de fattige undersætter i Søby og som Aragon i PJ stil frabeder han sig at herske. Med sort langt hår og skæg. Det er sort og hvidt - de gode mod de onde. Selvom ondskab også har holdt sit indtog blandt de gode - hos Thorin og Bilbo, der har fundet sin "dyrebare".

Bilbo's store scene - hans møde med Smaug er desværre forsimplet. Det er sammen med mødet med Gollum to af de bedste scener i bogen. Her er det fladt. Flot men fladt. Hvor jeg savnede at se Bilbo løbe ud gennem gangen til sidødøren med Smaugs ånde i nakken! Desværre skulle Thorin have lov til at være heroisk.

Jeg synes det er en virkelig god film. Det er stadig ikke en god filmatisering af "Hobbitten". Forventer du det sidste - men hvem gør det efter Hobbitten 1 - så bliver du bare skuffet.  Wink
Logged
Pages: [1] Go Up Print 
« previous next »
Jump to:  

Powered by SMF 1.1.15 | SMF © 2011, Simple Machines