Imladris.dk forum - Til forsiden
User Info
Welcome, Guest. Please login or register.
December 18, 2014, 15:27:23

Login with username, password and session length
Search:     Advanced search

Key Stats
3919 Posts in 479 Topics by 182 Members
Latest Member: Rhovandir
* Home Help Search Calendar Login Register
 1   Generelt / Nyheder / Foredrag i biografen i Nørre Aaby Bio 27. december 2014  on: December 16, 2014, 16:32:46  
Started by Rådet | Last post by Rådet
"Der følger en ekstra oplevelse med billetten til 70 kroner, når Nørre Aaby Bio søndag den 27. december viser tredje og sidste film i Tolkiens trilogi om Hobbitten. Den fynske Hobitten-ekspert, sognepræst Anders Lundbeck Rasmussen fra Dreslette, har lovet at komme forbi og varme publikum op med sin indgåendeviden om Hobbittens univers. Anders Lundbeck Rasmussen holdt også oplæg ved de to første Hobbitten-film i Nørre Aaby. Her begejstrede han begge gange publikum med sin fortælleevne og viden." Det skriver Melfar Posten 10. december.

 2   Generelt / Nyheder / Daniel Øhrstrøm om de bibelske referencer i Peter Jacksons sidste Hobbitten-film  on: December 16, 2014, 16:29:39  
Started by Rådet | Last post by Rådet
"Menneskeheden virker fortabt i åbningsscenen af den sidste film om hobbitten Bilbo. Den djævelske drage Smaug flyver hærgende ind over landsbyen Søby og sætter ild til alting. Jorden er blevet et håbløst helvede, hvor alle forgæves forsøger at redde sig selv. Døden virker uundgåelig. Men de griske rigmænd forsøger stadig at sejle væk i både, der er ved at gå ned af al det guld, de vil tage med. Præster, der skal prædike over Jesu tale om ikke at samle sig skatte på jorden, vil her finde tørt krudt at tale ud fra," skriver Daniel Øhrstrøm om den sidste Hobbitten-film i Peter Jacksons trilogi i Kristeligt Dagblad 10. december.

"Men der findes heldigvis én, der ikke tænker på sig selv. Det er den naturlige leder Bard, som de onde mennesker har låst inde i et fængsel i den foregående film. Han sidder bogstaveligt begravet i et stenfængsel, men bryder mirakuløst ud for at redde verden. Dragen håner ham, da han skyder pile efter den. For ingenting kan slå dragen ihjel.Men dragen har forregnet sig.For Bards søn løber op til sin far med en pil, der er lavet af et andet stof. Den er stor som et kors, faderen må bruge sønnen til at bære pilen på skulderen for at skyde dragen. Og hvis man skulle være i tvivl om symbolikken, ser man i et følgende klip ovenikøbet en åbning, der danner et kors, i det store bjerg ved siden af. Sådan begynder Peter Jacksons foreløbig sidste Tolkienfortolkning med at pege på Bibelen, ligesom hans andre fem Tolkien-film har været spækket med bibelreferencer. I sidste film blev den gode troldmand Gandalf for eksempel nærmest korsfæstet med begge arme ud til siderne op ad en mur, mens en dæmonisk troldmand forgæves forsøgte at få gjort kål på ham. I "Ringenes Herre" genopstår selvsamme Gandalf, mens Kristus-figuren også er at finde i både Aragorn, der som kongesønnen går gennem de dødes rige, og hobbitten Frodo, der bærer synden i form af herskerringen - på vegne af de andre, der ikke er rene nok af hjertet til det. Men i denne film er det Frodos onkel, Bilbo, der kan ses som et billede på den bibelske figur David, der som den lille undervurderede skabning tager kampen op mod de onde kæmper. Tydeligst bliver det, da han midt i filmen står og kaster sten op i hovedet på Goliat-store troldeorker. Men David-motivet kan også ses, da han følger dværgkongen Thorin, der som den bibelske konge Saul er den smukkeste og højeste blandt sit folk. Men som Saul bliver også dværgkongen korrumperet af sin magt, da han pludselig sidder på tronen - bogstaveligt talt på et bjerg af guld. Væk er kongen og den sympatiske leder. Nu har han fået "dragesyge", og endnu en bibelsk reference viser sig, da man ser en slange, der svømmer rundt nede i guldet."

Læs artiklen i sin helhed i Kristeligt Dagblad.

 3   Generelt / Nyheder / Julian Drud Sørensen om den sidste Hobbitten-film  on: December 16, 2014, 16:21:07  
Started by Rådet | Last post by Rådet
"Kampscenerne er imponerende. Blodet flyder, det ene orkevæsen er mere usandsynligt end det andet, og især Legolas varmer godt og grundigt op til "Ringenes Herre" med en fysisk form og en smidighed, der sjældent er set bedre. Og så er der den nærmest science fiction-agtige scene, hvor Gandalf (Ian McKellen) - ham må vi ikke glemme - bliver reddet af elvernes aldeles uforklarlige kræfter. Farverne bliver pludselig og kortvarigt neongrønne og bidrager til en billedside med svævende, psykedeliske og slørede former. Snart er vi tilbage i de grå nuancer. Muligvis for meget, men flot lavet. Og noget skulle pengene vel bruges på. På den fyldige rolleliste ser vi (naturligvis) navne som Martin Freeman, Ian McKellen og Orlando Bloom. Blandt andre. De fleste leverer fine præstationer. Men jeg har det altså anstrengt med skuespil, der er så grundlæggende teatralsk i sit udtryk. Også selvom vi bevæger os i eventyrgenren. Det er, som om skuespillerne er blevet instrueret i at råbe så dybt som muligt, når der er den mindste uenighed. Og i at stirre med overdrevent fornærmede offerblikke, når noget går dem imod. Karakteren Thorin er det bedste eksempel. Det samme gælder i øvrigt mange af replikkerne. Som det lyder i Legolases kommentar til Thranduils trussel om at ekskludere Tauriel: Hvis der ikke er plads til Tauriel, er der heller ikke plads til mig. Det bliver meget nemt og meget hurtigt alt for sødligt. Når det er sagt, er "Hobbitten: Femhæreslaget" i store træk en vellykket afslutning på Jacksons ambitiøse projekt om at filmatisere J. R. R.Tolkiens roman fra 1937. For det første kender instruktøren sin dramaturgi, sine fortællemodeller. Filmen handler næsten ene og alene om det uundgåelige og endelige opgør, men han evner alligevel at dosere opbygningen, så man bliver ved med at vente i spænding. Det er flot, når store dele af handlingen giver sig selv. Også selvom man ikke har læst bogen. Og så viser billedsiden, at pengene er givet godt ud.Fra start til slut."

Sådan skriver Julian Drud Sørensen i sin anmeldelse af den tredje Hobbitten-film i Nordjyske Stiftstidende 10. december. Læs anmeldelsen i sin helhed i Nordjyske Stiftstidende.

 4   Generelt / Nyheder / Julian Drud Sørensen om den sidste Hobbitten-film  on: December 16, 2014, 16:20:33  
Started by Rådet | Last post by Rådet
"Kampscenerne er imponerende.Blodet flyder, det ene orkevæsen er mere usandsynligt end det andet, og især Legolas varmer godt og grundigt op til "Ringenes Herre" med en fysisk form og en smidighed, der sjældent er set bedre. Og så er der den nærmest science fiction-agtige scene, hvor Gandalf (Ian McKellen) - ham må vi ikke glemme - bliver reddet af elvernes aldeles uforklarlige kræfter. Farverne bliver pludselig og kortvarigt neongrønne og bidrager til en billedside med svævende, psykedeliske og slørede former.Snart er vi tilbage i de grå nuancer. Muligvis for meget, men flot lavet. Og noget skulle pengene vel bruges på. På den fyldige rolleliste ser vi (naturligvis) navne som Martin Freeman, Ian McKellen og Orlando Bloom. Blandt andre. De fleste leverer fine præstationer. Men jeg har det altså anstrengt med skuespil, der er så grundlæggende teatralsk i sit udtryk. Også selvom vi bevæger os i eventyrgenren. Det er, som om skuespillerne er blevet instrueret i at råbe så dybt som muligt, når der er den mindste uenighed. Og i at stirre med overdrevent fornærmede offerblikke, når noget går dem imod. Karakteren Thorin er det bedste eksempel. Det samme gælder i øvrigt mange af replikkerne. Som det lyder i Legolas' kommentar til Thranduils trussel om at ekskludere Tauriel: Hvis der ikke er plads til Tauriel, er der heller ikke plads til mig. Det bliver meget nemt og meget hurtigt alt for sødligt. Når det er sagt, er "Hobbitten: Femhæreslaget" i store træk en vellykket afslutning på Jacksons ambitiøse projekt om at filmatisere J. R. R.Tolkiens roman fra 1937. For det første kender instruktøren sin dramaturgi, sine fortællemodeller. Filmen handler næsten ene og alene om det uundgåelige og endelige opgør, men han evner alligevel at dosere opbygningen, så man bliver ved med at vente i spænding. Det er flot, når store dele af handlingen giver sig selv. Også selvom man ikke har læst bogen. Og så viser billedsiden, at pengene er givet godt ud.Fra start til slut."

Sådan skriver Julian Drud Sørensen i sin anmeldelse af den tredje Hobbitten-film i Nordjyske Stiftstidende 10. december. Læs anmeldelsen i sin helhed i Nordjyske Stiftstidende.

 5   Generelt / Nyheder / Kristian Lindberg om den sidste Hobbitten-film  on: December 16, 2014, 16:13:38  
Started by Rådet | Last post by Rådet
"Efter at Peter Jackson i 2012 tilfredsstillende fik etableret sit koncept for sin "Hobbitten"-trilogi med "En uventet rejses" blanding af atmosfærefyldte, gotiske landskaber og ærværdige og troværdige dværge, kan det i sidste afsnit, "Femhæreslaget", ikke længere skjules, at det litterære forlæg er blevet bredt meget tyndt ud (...) Peter Jackson afrunder 13 års Tolkienfilm med " Hobbitten - Femhæreslaget", der næsten udelukkende består af slagscener. En vis krigstræthed har indfundet sig," skriver Kristian Lindberg i sin anmeldelse af den sidste Hobbitten-film i Berlingske 10. december.

"I længden er det dog ikke tilstrækkeligt til at skjule, at "Femhæreslaget" har for lidt egentlig historie til at bære en selvstændig film, og man sukker over Peter Jacksons beslutning om at udvide de oprindelige to "Hobbitten"-film til en trilogi, hvor særlig dette afsnit får karakter af skamridning (...) Endelig har der også indfundet sig en vis metaltræthed ved fantasy-genren som helhed. Siden den første "Ringenes Herre"-film i 2001 er markedet blevet mættet af rigelige mængder adult fantasy, og der er samtidig sket en udvikling i indholdet af genren fra de skjolddundrende heltekvad i Tolkien-filmene til det betydeligt mere komplekse spil, der foregår i "Game of Thrones". Måske er det en urimelig sammenligning, og Sauron ta mig om ikke dedikerede fans af Tolkien vil myldre til "Hobbitten - Femhæreslaget" iklædt deres bedste plasticbrynjer."

Læs anmeldelsen i sin helhed i Berlingske.

 6   Generelt / Nyheder / Bulder og brag. Benjamin Krasnik og Philip Christoffersen om den sidste Hobbitten-film  on: December 16, 2014, 16:05:18  
Started by Rådet | Last post by Rådet
I Kristeligt Dagblad skriver Benjamin Krasnik og Philip Christoffersen 10. december om den sidste Hobbitten-film i Jacksons trilogi:

"Tolkien var med i Første Verdenskrig ved slaget ved Sommes, og krigen spiller til dels ind i Hobbitten, men mere i det overordnede mytologiske univers. Krigen påvirkede mange britiske forfattere, som opfandt en slags antihelt. Hobbittens betydning i Tolkiens værk kan ikke overvurderes, og lige præcis opfindelsen af ordet hobbit blev afgørende. Han indfører figuren, der åndeligt oplever det mytologiske univers i knæhøjde og agerer på en anden måde. De har en meget moderne måde at betragte verden og løse konflikter på, så det ikke bare ender i kaos, massakre, æresbegreber og almindelig ondskab. Bilbo bliver en slags Odysseus-figur, der klarer sig med list ved siden af de utallige selvhøjtidelige dværge. Hobbitten er på godt og ondt en godnathistorie, som starter gemytligt og gradvist vokser sig stor, mørk og episk og tragisk mod slutningen. Den er anderledes spontan og mundtlig end de senere værker. Hobbitten er en slags jazzimprovisation, hvor Ringenes Herre er en symfoni og hvert et ord anbragt med en pincet. Filmene er teknisk virtuose, men historien har det med at forsvinde i bulder og brag. Hvor Ringenes Herre er et enormt epos med mange handlingstråde, er Hobbitten grundlæggende en lille roadmovie, der kun følger Bilbos synsvinkel."

Læs mere i Kristeligt Dagblad.

 7   Generelt / Nyheder / Christian Friis om den sidste Hobbitten-film  on: December 16, 2014, 15:57:30  
Started by Rådet | Last post by Rådet
"Trods filmens afvigelser fra bogen, som tilstedeværelsen af elverne Legolas (Orlando Bloom) og Tauriel (Evangeline Lilly), formår Peter Jackson på fornemmeste vis at kæde og flette alle filmene sammen. Og det giver point. Man bør med andre ord lade være med at fokusere på de "historiske ukorrektheder" og i stedet læne sig tilbage, løsne de knyttede næver og sænke de spændte skuldre -og lade sig overvælde. Men ingen ros uden ris. Peter Jackson har -i hvert fald i Tolkien-filmene -en kedelig tendens til ikke blot at lave én men derimod mange slutninger.Bedst som man tror, at filmen er slut, blænder lyset op igen og historien fortsætter."

Sådan skriver Christian Friis i sin anmeldelse af den tredje Hobbitten-film i Fyns Amts Avis og Fyens Stifstidende 10. december. Læs anmeldelsen i sin helhed i Fyns Amts Avis/Fyens Stifstidende.

 8   Generelt / Nyheder / Bo Green Jensen om den tredje Hobbitten-film i Weekendavisen  on: December 16, 2014, 15:53:07  
Started by Rådet | Last post by Rådet
"Sytten timer og tyve minutter. Det er den spilletid, som filmskaberen Peter Jackson har brugt på at genskabe J. R. R. Tolkiens univers. Verden er fuld af begejstrede fans, der elsker Hobbitten og Ringenes Herre, men Peter Jackson må være den største. Han har brugt 13 år af sit liv på at genfortælle en anden mands bøger."

Sådan indleder Bo Green Jensen sin anmeldelse af den tredje Hobbitten-film i Weekendavisen 12. december.

"Hobbitten er mørkere på film end som bog, for Jackson har fyldt historien med stof, som ikke kom med i Ringenes Herre. Mange ting er fundet i Tolkiens øvrige skrifter. Endvidere har han og hustru og medforfatter Fran Walsh skabt en række forløb og figurer, som slet ikke findes hos Tolkien. For eksempel er et af de gode steder i Femhæreslaget en konfrontation mellem Gandalf, Galadriel, Saruman og herren over alt mørke, Sauron, der som en anden Voldemort er ved at tage form og vinde terrræn.Galadriel bliver mørkeblå og dæmonisk at se på, da hun driver Sauron tilbage.Det er flot, men det har intet med Hobbitten at gøre. Det samme gælder kærligheden mellem Tauriel og Kili. Hvis skovelveren havde optrådt hos Tolkien, ville hun med sikkerhed ikke have forelsket sig i dværgen. Elverne er lysvæsener, som eksisterer i en anden målestok.MAN kunne lave en liste på syv kilometer over ting, der ikke er som hos Tolkien. Der kommer dog et punkt, hvor det holder op med at spille en rolle, om filmen er trofast over for bogen.Det gik op for mig, mens jeg så Femhæreslaget.Slaget ved Det Ensomme Bjerg er noget rod. Der skal ikke være orker med. Vi er slet ikke nået dertil endnu. Men det fungerer på sine egne betingelser, og det lykkes i en fornem slutning at føre fortællingen tilbage (eller frem) til dér, hvor eventyret begynder. Filmens slutbillede viser Bilbos kort over Midgård, som Tolkien selv tegnede det. Så har jeg ikke røbet for meget. Blot, at Ringenes Herre starter om lidt," skriver han bl.a. og konkluderer:

"Fantastisk mange orker dør på forfærdelig vis. De bliver flået, hakket og skåret i stykker. Fordi der er så mange, er det let at se dem dø. De er som fjendens soldater i gammeldags krigsfilm. Alligevel må man spørge, om det havde behøvet at være så grimt. For Sauron har livet ikke værdi. Somme tider bakker filmen ham op.Som den første film i serien bruger Femhæreslaget "kun" to timer og tyve minutter på at nå til vejs ende. Den koncentrerer sig om slaget og undlader at foretage afstikkere til andre spor i handlingen. Af samme grund kan krigen blive lidt ensformig. Der er ingenting at klippe til, bare flere døde og mere kamptummel. Efter alle seks film vil jeg sige, at det fortsat er bøgerne, du skal læse, hvis du vil ind i sjælen af værket. Der er steder, hvor filmserien rammer tonen hos Tolkien, og der er steder, hvor den er mere effektiv end Tolkien. Men nogle lag mangler helt og aldeles, for eksempel det meste af eventyrsuset og hyggen i Herredet."

Læs anmeldelsen i sin helhed i Weekendavisen.

 9   Generelt / Nyheder / Nanna Münster Kinch om Hobbitten i Kristeligt Dagblad  on: December 16, 2014, 15:45:10  
Started by Rådet | Last post by Rådet
"Historien om Bilbo, den usandsynlige helt, er grundlæggende historien om os, mener cand. mag. og Tolkien-entusiast Nanna Münster Kinch. Hun ser Bilbo som en metafor for den moderne, jævne engelske borger, der helst ville sidde derhjemme og drikke te, men som så bliver hvirvlet ind i et stort helteunivers med krige, guld og drager.Når Bilbo befinder sig i de mest omtumlede begivenheder, og dem er der mange af, ønsker han sig ofte tilbage i sin trygge hule. Der er en sjov scene til sidst i bogen, hvor nogle af disse eventyrlige personligheder i meget højspændte vendinger fortæller Bilbo, at skulle hans vej nogensinde komme forbi deres slotte, så er han meget velkommen indenfor." Hvortil Bilbo svarer, at skulle de komme forbi hans hule i jorden, så er de også meget velkomne til at komme ind og få en kop te," siger Nanna Münster Kinch.Bogen er skrevet som Bilbos egne erindringer med den rigtige titel " Hobbitten. eller Ud og hjem igen".Tolkiens historie om hobbitten er præget af Første Verdenskrig og mellemkrigstiden, og andre peger på, at hobbitterne er inspireret af de modige britiske soldater, der kæmpede bravt mod omverdenens store og onde kræfter."

Sådan skriver Philip Christoffersen og Benjamin Krasnik i en artikel i Kristeligt Dagblad 10. december. Læs artiklen i sin helhed i Kristeligt Dagblad.


 10   Generelt / Nyheder / Kim Skotte om den tredje Hobbitten-film  on: December 16, 2014, 15:40:33  
Started by Rådet | Last post by Rådet
"Det er fuldbragt. Peter Jackson har støbt Hobbitten ind i Ring-trilogiens mytologi og med 3eren Femhæreslaget definitivt forvandlet et rask lille eventyr til en fuldtonet ouverture til dramaet, der i Ringenes herre-trilogien kulminerede med slaget foran Gondor og Mordors fald. Missionen er fuldført. Men spørgsmålet er til hvilken pris? For i sin filmatisering af Hobbitten har Peter Jackson hele tiden haft to nagende udfordringer. Nemlig format og tonefald. Det var naturligt, at J. R. R. Tolkiens store episke fantasy-drama  Ringenes herre blev til tre spillefilm. Det kunne stoffet mageligt klare. Det kunne næppe gøres kortere, og slutresultatet føltes snarere for kortfattet end for langstrakt. Men at forvandle den lille roman Hobbitten til tre granvoksne og lange spillefilm er en beslutning, det har krævet den helt store cykelpumpe-aktivitet fra Jacksons side at føre ud i livet. At Femhæreslaget er blevet en dramatisk finale, ændrer ikke afgørende ved min konklusion. Havde Peter Jackson lavet  Hobbitten som én film, kunne det være blevet et festligt og fornøjeligt brag af en eventyrfilm. I stedet for at ende som en forvokset blanding af festfyrværkeri og fuser. En bog, som består af en stribe kulørte eventyr afviklet i rask tempo, er forsøgt forvandlet til et storslået epos. Men man kan ikke bare uden videre veksle barnlig charme og rask trav til patos og storladen, skæbnetung gestus. Ikke at jeg ikke kan følge Peter Jacksons logik. Hvis Tolkien havde skrevet  Hobbitten efter Ringenes herre og ikke 17 år tidligere, havde den muligvis lignet Jacksons film. Men det gjorde han altså ikke. Set med mine Tolkien-læserøjne er Jacksons filmatisering en tvivlsom affære. Set med mine filmanmelderøjne er den slet og ret forvokset," skriver Kim Skotte i sin anmedelse af den tredje film i trilogien i Politiken 10. december. Alligevel giver han filmen hele fire hjerter.

"Hobbitten er på ingen måde på niveau med Ringenes herre, men er kommet til at ligne den for meget til at kunne være noget for sig selv. Problemerne var især akavede i 2eren Dragen Smaugs ødemark, hvor dværgenes tønderidt på flugten fra elverkongen Thranduils skovfæstning lignede et fjollet computerspil, der var gået hjemmefra og faret vild. Et skoleeksempel på, at tragedie og komedie godt kan tage på udflugt sammen, mens jovial humor og patos er og bliver umage legekammerater. Mindst lige så umage som dværge og elver, kunne man tilføje. For den til lejligheden opfundne kærlighedshistorie mellem dværgen Kili og den smækkert rødtoppede elverpige Tauriel (Evenageline Lilly), som for alvor bliver varmet op i  Femhæreslaget, er regulær helligbrøde. At Legolas og Gimli i  Ringenes herre bliver venner, er netop undtagelsen, der bekræfter reglen. Det er hele pointen. Så det er slemt nok med noget så upassende som en lækkerdværg spillet af Aidan Turner, men romantisk raceblanding mellem dværge og elver er altså lige skrap nok kost for en gammel Midgårds-logerende! Jeg synes, Peter Jacksons projekt er forfejlet både mht. tonefald og format, men han lykkes på andre områder," lyder hans konklusion.

Læs anmeldelsen i sin helhed i Politiken.


Powered by SMF 1.1.15 | SMF © 2011, Simple Machines