Imladris.dk forum

Generelt => Nyheder => Topic started by: Rådet on December 10, 2014, 10:56:30



Title: Jyllands-Posten giver fire stjerner til den sidste film i Hobbitten-trilogien
Post by: Rådet on December 10, 2014, 10:56:30
"Finaler er nu engang bedst, når de afrundes med et brag, der måske til en vis grad kan retfærdiggøre eller endda tilgive en lidt træg vej dertil. Sådan føles det i tilfældet Peter Jacksons ”Hobbitten: Femhæreslaget”, der markerer afslutningen på det gevaldige filmværk," skriver Katrine Sommer Boysen i sin anmeldelse i Jyllands-Posten.

"For hvor de to første film i den stort anlagte trilogi virkede unødvendigt oppustede, er der lykkeligvis i tredje part så meget smæk for skillingen, at man på ingen måde sidder tilbage med følelsen af at have spildt sin tid. Tværtimod. Det, som konsekvent har været sympatisk ved Jacksons filmiske fortolkning af ”Hobbitten”, er den humor, som han har ladet gennemsyre universet. For hvor ”Ringenes Herre”-trilogien var præget af en højstemt selvtilfredshed, er der her plads til at trække på smilebåndet af det til tider absurde samsurium af elverfolk, dværge, orker og jeg skal komme efter jer. Humoren træder også fornemt i forgrunden her i afslutningen, og når den tilmed ledsages af den action og handlingspotens, som de to forrige film har savnet, begynder det virkelig at ligne noget."

Læs anmeldelsen i sin helhed i Jyllands-Posten i dag.