Imladris.dk forum

Generelt => Nyheder => Topic started by: Rådet on February 15, 2009, 14:36:01



Title: Spansk temapark baseret på \"Ringenes Herre\" planlagt
Post by: Rådet on February 15, 2009, 14:36:01
Spansktalende hobbitter, ja hvorfor ikke? En gruppe Tolkien-fans i Spanien må i hvert fald siges at have været visionære - de har nu udfærdiget konkrete og detaljerede planer for en stor temapark 50 km nord for Madrid, og vel at mærke en temapark bygget over Midgård og \"Ringenes Herre\". Landskabet i området minder utroligt meget om Tolkiens Midgård, og initiativtagerne forestiller sig således, at man kan følge i ringfølgets fodspor på en naturtro måde gennem det fabelagtige landskab.

Indtil videre mangler de luftige planer dog både finansiel støtte og ikke mindst The Tolkien Estates godkendelse, men man må i hvert fald tage hatten af for de spanske fans vision og evne til at udfærdige detaljerede planer for en sådan temapark. Det bliver spændende at se, om man en dag kan komme på besøg i et spansk Herred med autentiske hobbithuller.