Imladris.dk forum

Tolkien og hans forfatterskab => Tolkiens Mytologi => Topic started by: Eärendil on July 06, 2007, 11:00:23



Title: Silmarillion - stil
Post by: Eärendil on July 06, 2007, 11:00:23
Her et par tanker om Tolkiens stil i Silmarillion - dels er der meget med "some say", "it is held", "though some maintain" osv., der kan minde om Snorre Sturlassons Prosa Edda - eller endda endnu mere om Saxo Grammaticus, hvis Tolkien kender dette danske værk. Det ville interessere mig meget, hvis nogen ved det; det er vist ret sandsynligt, men ingen selvfølge.

Noget andet er udtryk, der kan være hentet fra Kirkefædrene, f.eks. nyplatonikeren Dionsysius Aeropagita, der næsten hele tiden bruger vendingen "each according to his capacity", "everyone as to their measure", dvs. der bliver ikke forlangt mere af én, end man har fået mulighed for af Forsynet/Gud, eller det er meningen, at man skal opnå, og oplysning ovenfra bliver tilpasset den enkeltes natur/evner. De udtryk bruger Tolkien en del, især der hvor Mennesket kommer ti Beleriand.

Stilen i Ringenes Herrre er væsentlig anderledes - hvilket jo egentlig må have krævet en kolossal litterær koncentration.



Title: Re: Silmarillion - stil
Post by: Lathspell on July 10, 2007, 00:33:15
Jo, vel kendte Tolkien både Eddaerne og Saxo, han var endda ret begejstret over N.F.S. Grundtvigs oversættelser, ikke blot af Saxo, men også af Beowulf, som Grundtvig efter sigende fandt liggende upåagtet som et manuskript på Old English under et besøg i England. Her var Grundtvig til gengæld imponeret over det engelske college, godt nok Cambridge, han besøgte, og ikke Oxford, som var Tolkiens arbejdsplads et halvt århundrede senere.

Og stilen i Silmarillion er med vilje lagt tæt op ad disse gamle skrifter, først i de seneste versioner, de der er udgivet i Efterladte Historier og Children of Hurin gik han over til en mere flydende fortælleteknik.


Title: Re: Silmarillion - stil
Post by: Eärendil on July 10, 2007, 13:53:00
Tak for de oplysninger; glæder mig at høre, at han kendte Saxo, der ikke er så kendt som Snorre, bortset fra Hamlet (Amled).

Kalevala - finsk nationalepos - er også repræsenteret, i sangerdysterne, hvor f.eks. Luthien dysser modstanderne, herunder Morgoth, i søvn, men magien er sjældent så overdreven som i Kaleva - som jeg har læst; det tog tre-fire måneder.


Title: Re: Silmarillion - stil
Post by: Lathspell on July 12, 2007, 00:28:45
Ja Kalevala var Tolkien så interesseret i, at han lærte sig finsk for at kunne læse det på originalsproget - men han kunne nu også mange sprog som professor i sammenlignende sprogvidenskab.


Title: Re: Silmarillion - stil
Post by: Pengolodh on July 15, 2007, 12:02:34
Der er ingen tvivl om, at Tolkien kunne mange sprog, herunder finsk, men han var ikke professor i sammenlignende sprogvidenskab, men derimod først i angelsk-saksisk (oldengelsk) og dernæst i engelsk sprog og litteratur.

Much too hasty,
Pengolodh


Title: Re: Silmarillion - stil
Post by: Lathspell on July 18, 2007, 01:16:22
Ja, jeg var nok lidt for hurtig der, sorry. Men velbevandret i komparativ filologi var han da.


Title: Re: Silmarillion - stil
Post by: pippin on January 19, 2008, 10:17:07
Noget andet er udtryk, der kan være hentet fra Kirkefædrene, f.eks. nyplatonikeren Dionsysius Aeropagita, der næsten hele tiden bruger vendingen "each according to his capacity", "everyone as to their measure", dvs. der bliver ikke forlangt mere af én, end man har fået mulighed for af Forsynet/Gud, eller det er meningen, at man skal opnå, og oplysning ovenfra bliver tilpasset den enkeltes natur/evner. De udtryk bruger Tolkien en del, især der hvor Mennesket kommer ti Beleriand.

Hej

Ham der Dionsysius var ret god til engelsk af en person fra Syrien, der levede for omkring 1500 år siden :-)

Pippin