Imladris.dk forum

Tolkien og hans forfatterskab => J.R.R. Tolkien og familie => Topic started by: Arien on February 15, 2007, 13:12:44



Title: Sagaer?
Post by: Arien on February 15, 2007, 13:12:44
I min dansk klasse skal vi til at beskæftige os med sagaer, og vi skla læse en.

Så ved I om Tolkien lod sig inspirere af sagaerne generelt, eller det var enten de historiske, sælgtssagaerne eller de eventyrlige, eller kun en enkelt?
Jeg tror nemlig vi kan komme med foreslag til hvilken vi skal læse.


Title: Re: Sagaer?
Post by: Pengolodh on February 17, 2007, 16:18:54
Det er min opfattelse, at Tolkien var inspireret generelt af sagaerne, ikke af en enkelt eller en bestemt genre. Det var den filosofi, der kom til udtryk i sagaerne, der fik indflydelse på Tolkiens værker, særligt forholdet mellem guder og mennesker, f.eks. er forestillingen om Gandalf inspireret af sagaernes Odin, der vandrer rundt blandt konger og høvdinger som en gammel, grå mand. Du skulle måske læse Tom Shippeys "Author of the Century", der analyserer Tolkiens brug af forskellige litterære traditioner, ikke mindst den oldnordiske litteratur.

Much too hasty,
Pengolodh


Title: Re: Sagaer?
Post by: Arien on February 17, 2007, 20:21:49
Mange tak!


Title: Re: Sagaer?
Post by: pippin on April 17, 2007, 18:59:51
Hej

De få sagaer jeg indtil nu har læst er der ikke så mange direkte inspirationskilder i. Jeg vil dog sige at han var stærkt inspireret af "Sagaen om Vølsungerne". Der er mange interessante ting i den. Jeg holdt et oplæg sammen med Bri's Earendil om Sagaen og Tolkienbs inspiration fra denne på et Ardalaugsmøde i Bri og har skrevet en artikel til Bri's blad Pipeurten om emnet.

MAn kan downloade en engelsk oversættelse af sagaen her:
http://www2.hn.psu.edu/faculty/jmanis/volsunga/Volsunga-saga.pdf

Hvis man ikke er til pdf filer, kan den også findes her (stadig på engelsk):
http://omacl.org/Volsunga/

Jeg ved ikke om der er en dansk version på nettet, men i bogform er den oversat af Frederin Winkel Horn i 1800'tallet og udgivet som en del af bogen: Nordiske Heltesagaer. Du kan se hvilke biblioteker der har bogen på www.bibliotek.dk og hvis dit lokale bibliotek ikke har den, så kan du bestille den hjem gennem denne side. Den kan også købes gennem www.antikvariat.net for under 200 kr.(hvilket jeg vil anbefale, det er efter min mening en bog man ikke skal undvære)

Kim


Title: Re: Sagaer?
Post by: Arien on April 18, 2007, 10:15:39
Mange tak!


Title: Re: Sagaer?
Post by: Eärendil on July 04, 2007, 11:41:09
Et vældig godt spørgsmålet; Tolkien var, naturligvis, inspireret af Vølsungesagaen, der igen er Sagen om Ringen, der ligger til grund for den tyske Niebelungenlied og dermed Wagner-operaerne Niebelungens Ring eller Ringen.

Men jeg tror, at en endnu større inspirationskilde var/er VØLVENS SPÅDOM, som er på vers og bl.a. er gendigtet af Suzanne Brøgger og fortæller verdens historie fra Skabelsen til Ragnarok og hvad derpå følger i løbet af ikke ret mange vers.