Wilja og jeg var inde og høre det... Da det var slut var vi vidst mest glade for, at det ikke var et arrangement vi havde betalt for. Det var absolut ikke særlig godt! Ikke fordi jeg på forhånd havde regnet med, at hun ville fortælle så meget nyt - hvilket hun heller ikke gjorde, men kvaliteten af foredraget var ikke ret meget værd. Hun var famlende og hendes talent for formidling var ikke videre godt. Desuden glemte hun konstant navne, hun rodede rundt i faktuelle ting og hun var ikke særlig god til at binde sine pointer sammen. Jeg var også en anelse ærgelig over, at hun flere gange brugte udtalelser fra forskellige skuespillere fra filmene til at forklare særtræk ved personer. Det er selvfølgelig smag og behag, om man kan lide at filmene bliver brugt som kilde, men når det handler om at redegøre for de myter der ligger bag Ringenes herre, synes jeg der er rigeligt med eksempler fra bøgerne at tage fat på.
Så alt i alt var jeg ikke videre begejstret... især fordi det var så svært at koncentrere sig om at lytte til hende, når hun var så famlende.
Logged
Oh my god; I care so little I almost passed out
- "When you play the game of thrones, you win or you die. There is no middle ground".