J.R.R.T.-monogrammet er et EU-varemærke, ejet af The J.R.R. Tolkien Estate Limited, og gengives her efter venlig tilladelse.
Rodekassen
Referat fra ordinært medlemsting d. 21/10-06
Af Grit Nielsen
23. oktober 2006
D. 21/10-06 kl. 12.30-14.00 blev der afholdt ordinært medlemsting i Imladris - Danmarks Tolkienforening. Mødet foregik stort set i god ro og orden. Tak til de fremmødte!
Referat fra Medlemsting d. 21/10-06
Mødet fandt sted i Valby Medborgerhus.
Tilstede var: Anders (DPhreak), Lars-Terje (hobbit), Tine (Tinuviel), Mikkel (Aiwendil), Stine (Diamant), Kim (Pippin), Flemming (Beren), Kasper (Tass), Mai (Wilja), Grit (Alatáriel), Remi (Olorin).
Referent: Grit
Dagsorden:
1) Valg af dirigent og referent, samt dirigentens godkendelse af eventuelle fuldmagter fra medlemmer.
2) Rådets beretning.
3) Gennemgang og afstemning om godkendelse af regnskab og budget.
4) Fastsættelse af kontingent for det følgende regnskabsår.
5) Indkomne forslag.
6) Valg af rådsmedlemmer og suppleanter.
7) Valg af revisor og revisorsuppleant, såfremt foreningen opkræver kontingent eller har formue.
8) Eventuelt.
Jf. 1) Der valgtes ingen dirrigent, Grit valgtes som referent.
Jf. 2) Rådet berettede om den aktivitet de har haft i det forløbne år. Dette drejer sig mest om de møder der er afholdt (både online og ude i den virkelige verden), og om planlægningen af seminaret omkring en nyoversættelse af Ringenes Herre. Ligeledes informerede Anders om de domæner Imladris – Danmarks Tolkienforening er i besiddelse af, og hvordan økonomien omkring disse hænger sammen. Slutteligt berettede LT om hvordan vi har erhvervet en licens fra The Tolkien Estate, der lovliggør brugen af det Tolkienlogo der optræder på www.imladris.dk
Jf. 3) Regnskab og budget blev enstemmigt godkendt. (eftersom foreningen ikke er i besiddelse af økonomiske midler).
Jf. 4) Kontingentet for følgende regnskabsår er fastsat til 0 kr.
Jf. 5) Der var ingen indkomne forslag.
Jf. 6) Det blev besluttet, at antallet af rådsmedlemmer skulle reduceres til 3 (har hidtil været 5). Lars-Terje (hobbit) og Mads (Macilon) ønskede ikke at genopstille til rådet. Kasper (Tass), Anders (DPhreak) og Grit (Alatáriel) ønskede at genopstille og blev valgt. Tine (Tinuviel) blev valgt som suppleant til rådet.
Jf. 7) Mikkel ønskede at genopstille som revisor og blev valgt. Der valgtes ingen revisorsuppleant.
Jf. 8). Grit opridsede problemerne ved den hidtidige form for medlemskab af foreningen. Alt for mange udfylder indmeldingsblanketten, selvom de ikke er registrerede på forummet, hvilket giver et stort administrativt arbejde for rådet. Dette er ikke ønskeligt fremover. Mulige alternativer blev diskuteret – bl.a., at medlemskab automatisk tilfalder personer der registrerer sig på forummet, således at rådet helt slipper for arbejde i forbindelse med medlemskab. Dette er dog ikke ønskeligt, fordi der kan være personer der ønsker at benytte forummet, uden at ønske medlemskab af foreningen. Det blev i stedet vedtaget, at medlemskab fremover kun kan komme i stand, hvis man registrerer sig på forummet og sender en privat besked til Alatáriel om, at man ønsker medlemskab af Imladris – Danmarks Tolkienforening. Denne procedure vil blive beskrevet alle relevante steder på hjemmesiden.