Anmeldelser

Bog: Anmeldelse af Efterladte Historier af JRR Tolkien.

Af Kasper Feld Kvistgård

31. marts 2005

Endnu et af JRRT’s posthume værker er netop blevet oversat til dansk. Det drejer sig om Unfinished Tales, der på dansk er blevet til Efterladte Historier.

EH er som navnet siger en samling af historier og tekststykker som Tolkien arbejdede på, men aldrig nåede at få færdige nok til udgivelse. Hans søn Christopher har været mindre kræsen og udgivet dem, og gudskelov for det.

EH adskiller sig fra f.eks. Silmarillion på en række punkter. EH udgør i langt mindre grad end Silmarillion én sammenhængende historie, til gengæld er det der er skrevet så at sige mere detaljeret. Det gør bl.a. at jeg finder EH langt mindre ”tør” en Silmarillion. Hvor Silmarillion er en historiebog, er EH mere som en samling eventyr. Til gengæld er Silmarillion et mere eller mindre færdigt værk, hvor mange af ”de efterladte historier” afbrydes af noter som ”der findes tre versioner af denne tekst, det ene manuskript siger at…”, ”her slutter historien pludselig, en skitse af det videre forløb siger at…”. Ikke desto mindre er EH fantastisk spændende læsning, og den lettere ufærdige stand er ikke til videre gene.

EH foregår udelukkende i Eä – Tolkiens fiktive verden hvor Ringenes Herre foregår. Der er altså ikke andre af Tolkiens værker med (a la Julemandens Breve) og den er ganske uundværlig for den der ønsker at vide mere om verden der ligger bag Ringenes Herre og Hobbitten. Bogen er delt op efter aldre. Og starter således med begivenheder i den første alder, og slutter med tiden omkring Ringenes Herre. I første alder møder man blandt andet den lange om næsten færdige fortælling ”Narn i Hîn Húrin” - Beretningen om Húrins Børn, der kunne være en roman i sig selv. En roman der indeholder elementer fra, og efter min mening overgår, både de store græske tragedier, Shakespeares skuespil og De Islandske Sagaer. I forbindelse med denne, og de andre historier fra første og anden alder, vil det nok være en fordel at have læst Silmarillion først, men det er ikke en krav. Og i forbindelse med den tredje alder betyder det naturligvis endnu mindre. Her kan f.eks. fremdrages Gandalfs fortælling til Frodo om ekspeditionen til Det Ensomme Bjerg, og dennes forklaring på hvorfor han udvalgte Bilbo til at tage med dværgene, samt hvorfor de kaldte ham indbrudstyv. Guf for alle der holder af Hobbitten, og som har spurgt sig selv de samme spørgsmål som Frodo spørger Gandalf.

Derudover kan nævnes en beretning om troldmændene, Istari, hvem og hvor mange de var og hvorfor de kom og hvordan de blev udvalgt. Der er en nærmere beskrivelse af palantírerne, hvordan man brugte dem, og hvad de kunne. Man kan læse om Isildurs død ved orkangrebet på Irissletten, Eorls redning af Gondor, Galadriels tidligere historie samt Nazguls besvær med at finde Herredet. Og meget mere.

Alt i alt en bog som ingen Tolkienfan må lade gå sin næse forbi.