J.R.R.T.-monogrammet er et EU-varemærke, ejet af The J.R.R. Tolkien Estate Limited, og gengives her efter venlig tilladelse.
Anmeldelser
Spil: Kongen vender tilbage (PS2)
Af Grit Nielsen
22. september 2004
Spillet blev udgivet i november 2003, kort før ”Kongen vender tilbage” fik premiere i de danske biografer. Spillet er inspireret af filmen, og lægger sig tæt op ad handlingen i filmen. Selv karaktererne i spillet ligner skuespillerne fra filmene, og deres stemmer er lavet af de skuespillere der spiller rollerne i filmene.
Spillet er iøvrigt udkommet til adskillige konsoller og pc, men her anmeldes kun spillet til Playstation2
”Kongen vender tilbage” må vel – i hvert fald til PS2 -nærmest betegnes som et hack ’n’ slash-spil, idet det stort set kun handler om at dræbe huletrolde, orker og andre underlige væsener. Disse spil hører som regel ikke ind under min personlige favoritkategori, men jeg har alligevel brugt utallige timer foran skærmen med dette spil. For det første blev jeg enormt bidt af det – hvilket nok mest har med at gøre, at det rent faktisk har lidt at gøre med Ringenes Herre. For det andet er lyden og grafikken fantastisk (og væsentligt forbedret i forhold til ”De to tårne”), og denne gang har der trods alt sneget sig et par opgaver ind i spillet.
Jeg fandt spillet uhyre vanskeligt at spille. Ikke fordi det er svært at styre, for også kontrollen er blevet væsentligt forbedret i forhold til ”De to tårne”, men simpelthen fordi jeg ikke just kan betegnes som nogen hardcore PS2 bruger. Mit umiddelbare gæt er, at det tog mig hen ved 60 timer at gennemføre spillet – og det også med hjælp fra diverse websites med gode råd. Men det lykkedes trods alt for mig at gennemføre, og det føltes virkelig som en sejr.
Hvis man skal sammenligne ”Kongen vender tilbage” med forløberen ”De to tårne”, så er der som nævnt sket ændringer i massevis til det bedre. For det første kan man i ”Kongen vender tilbage” spille som langt flere forskellige karakterer end man kunne i ”De to tårne”. I ”Kongen vender tilbage” kan man spille som Aragorn, Legolas, Gimli, Gandalf, Frodo, Sam, Faramir, Pippin og Merry (enkelte af karakterne kan først bruges, når spillet en gang er gennemført). Banerne i spillet er mere varierede end i ”De to tårne”, og karakterne har fået flere forskellige færdigheder som kan udvikles og anvendes. For eksempel er det godt lavet, at man som Hobbit har en speciel færdighed der gør at man ved hjælp af sin elverkappe kan blive ’usynlig’. Det kan til tider være meget nyttigt!!
En anden og meget interessant mulighed der også er ny i forhold til ”De to tårne” er muligheden for multiplayer. Man kan vælge at spille sammen to spillere, og det er absolut spændende, og giver nogle gange fordele, andre gange ulemper. Men alt i alt er det sjovt at kunne spille det sammen med en god kammerat.
Men når først en gang spillet er gennemført, begynder det at blive lidt kedeligt. Man kan selvfølgelig forsøge sig med de samme baner, men med andre karakterer, men heller ikke dette er underholdende i længden. Når spillet er gennemført er der nogle ’ekstra’ baner, men uden at skulle røbe for meget, må jeg tilstå at jeg ikke fandt dem videre interessante, da de ligger helt uden for historiens plot. Desuden handler rigtige mange af banerne om at angribe i de rigtige ’rutiner’. Det kan være vanskeligt at gennemskue en sådan rutine, men når først man har den, bliver det ofte lidt for nemt. Og det siger jeg som uerfaren PS2 bruger… jeg kunne tænke mig at vide hvad de hardcore PS2 brugere synes om dette.
For fans af filmene er der dog masser af ekstra materiale. For hver bane i spillet man gennemfører får man adgang til en ekstra ’feature’. Det kan være et interview med en skuespiller eller lignende. Det er noget der i mine øjne trækker lidt op for spillet. Hvad også trækker op er, at musikken er leveret af Howard Shore, som også er manden bag de originale soundtracks til Ringene Herre filmene.
Men alt i alt har spillet være god underholdning. Jeg blev meget bidt af det til at starte med, men da først jeg havde gennemført det mistede jeg lidt interessen. Derfor har spillet nu ligget gemt væk meget længe – men det er da ikke usandsynligt at det bliver fundet frem igen ved lejlighed.