Anmeldelser

Bog: The Silmarillion

Af Kim Hansen

3. januar 1994

Forlag: George Allen & Unwin
Udgivet: 1977
Denne bog er udgivet på dansk af Gyldendal

Silmarillion er 'Tolkiens efterladte værk - en beretning om verdens skabelse og om sagn og myter fra de ældste tider,' som der står på forsiden af bogen. Det var oprindeligt Tolkiens mening, at historien skulle være en mytologi for England, det var før Hobbitten blev skrevet. Den første udgave af Silmarillion blev nemlig allerede til lige efter 1. verdenskrig. I starten hed den The book of Lost Tales. For dem, der er interesseret i denne udgave, er den i 1984 udgivet som en del af serien The History of Middle-earth. Men Tolkien arbejdede på historierne hele sit liv, og Silmarillion var ikke færdig, da han døde, men alle historierne fandtes i tidligere udgaver. Det var disse, Tolkiens søn, Christopher Tolkien, brugte til at fuldende den sidste udgave af disse historier, Tolkien havde arbejdet med.

Silmarillion er svær at starte på den første gang. Den er skrevet som kildeskrifter, og er derfor delt op i flere uafhængige tekster Ainulindalë, Valaquenta, Quenta Silmarillion, Akallabêth og om de mægtige ringe og den tredje tidsalder.

Disse tekster er lavet efter elvernes overleveringer. Ainulindalë og Valaquenta omhandler verdens skabelse, Quenta Silmarillion er elvernes historie fra verdens skabelse til Morgoths - Den onde 'guds' - fald, Akallabêth er historien om menneskene på den velsignede ø Númenors opgang og fald, og den sidste del siger sig selv. En anden god ide er, at man skal lade være med at huske på alle navne den første gang man læser den, for ellers bliver det en uoverkommelig opgave for de fleste.

Bogen kan være svær at læse, og mange syntes den er kedelig. Det synes jeg ikke! Faktisk synes jeg, det er den bedste bog, Tolkien har lavet, men den er meget anderledes end Ringenes Herre og Hobbitten. Den er bedst at læse på engelsk, sproget er meget flottere i den engelske udgave, men den kan gå på dansk. Det kan være svært at komme i gang med den, den første gang man læser den. Det problem havde jeg også, og det skyldes, at Ainulindalë og Valaquenta indeholder omtrent den samme historie, og at den kort bliver genfortalt i starten af Quenta Silmarillion. Så da jeg havde opgivet at komme i gang med den efter flere forsøg, sprang jeg Ainulindalë og Valaquenta over og startede med Quenta Silmarillion. Derefter kunne jeg ikke stoppe med at læse, og så læste jeg de to første tekster til sidst. Hvis du har samme problem, vil jeg anbefale dig at gøre det samme!