Nyheder

David Gress om Pia Skogemanns Jung-analyse af Ringenes Herre

Af Lars-Terje Lysemose

6. marts 2004

Historiker og Silmarillion-oversætter David Gress havde 5. marts et debatindlæg i Weekendavisen. Her tager han til genmæle mod Pia Skogemanns nye bog, der analyserer Ringenes Herre.

"Pia Skogemann er ikke den første, der ser jungianske arketyper i hovedpersonerne og handlingen i J.R.R. Tolkiens Ringenes Herre. Den første, der gjorde det, var Timothy O’Neill i 1980 i bogen The Individuated Hobbit. Her underkastes hele Tolkiens verden en jungiansk læsning. Menneskenes 3300-årige kongerige Númenor i 2. tidsalder udlægger O’Neill således som mislykket individuation. Dets langlivede, men dødelige indbyggere glemte deres begrænsninger. Derved havnede de i, hvad Jung kaldte »inflation,« som er, hvad der sker, når en personlighed identificerer sig totalt med en arketype, i stedet for at »individuere« sig ved at lade arketypen hjælpe sig til et helt liv. Denne »inflation« forledte númenoreanerne at glemme deres begrænsninger og søge at tilkæmpe sig evigt jordisk liv med magt, så deres rige gik under.
Episke fortællinger som Ringenes Herre er lette at underkaste jungiansk analyse. Jung mente selv, at det var i sagn og myter, at arketyperne trådte tydeligst frem. Det er derfor at forvente, at »heroic fantasy«-historier og deres personer let lader sig læse som repræsentanter for arketyper og individuationsprocesser," skriver David Gress bl.a.

"(...)Problemet er, at de egentlig ikke fortæller os noget. Selvfølgelig er episke værker udviklingsfortællinger. Selvfølgelig trækker de på klassiske, genetisk eller, som Anne Knudsen hellere vil det, kulturelt overleverede psykologiske ønsker og modtageligheder hos læser og lytter. Hvorfor i alverden skulle de ellers blive så udbredte og gå så umiddelbart ind hos så mange af os?
Men ethvert episk værk har også sin egen handling og sin egen betydning, og Ringenes Herre handler nu engang ikke kun om at blive et voksent, individueret menneske. Den struktur har den tilfælles med tusind andre episke værker. Den handler om udødelighed »inden for verdens kreds« og om dødeliges længsel efter den. En længsel, der aldrig kan tilfredsstilles, for dødeliges endelige skæbne ligger »hinsides verdens kreds« og er »ukendt for elverne«, som ellers ved alt. De besidder til gengæld den jordiske udødelighed, mennesker og hobbitter ikke ejer. Derfor er det rigtigere at sige, at den udvikling, hobbitterne gennemgår, og som Aragorn gennemgik i årtierne, inden bogens handling begynder, er en udvikling mod denne erkendelse af dødelighed, som er det voksne menneskes livsvilkår i Tolkiens kristne univers, både det, han skrev om og det, han levede i."

Læs hele indlægget i Weekendavisen.

Links:
http://www.weekendavisen.dk
http://www.tolkienjung.dk