J.R.R.T.-monogrammet er et EU-varemærke, ejet af The J.R.R. Tolkien Estate Limited, og gengives her efter venlig tilladelse.
Nyheder
Oscar-kommentar: Hobbittrup styrer
Af Lars-Terje Lysemose
2. marts 2004
Journalisten Erik Andresen kommenterede 1. marts i Vejle Amts Folkeblad Oscar-uddelingen i Hollywood i en artikel med overskriften "Hobbitrup styrer".
"(...) Det hænder ofte, at den amerikanske Oscar-jury anlægger ikke strengt filmmæssige vinkler, når den grimme statuette skal uddeles. Sådan var det i høj grad i nat, hvor en lille hjulbenet mand fra New Zealand fik så mange i favnen, at han nærmest måtte hyre en lastbil for at få dem alle med sig hjem. Det hænder også ofte, at vinderne i det store show er dybt forudsigelige. Som i aftes. Påstanden herfra skal være, at om der så havde været en Oscar for bedste afhentning af kaffe i kantinen, så ville også den være gået til Peter Jackson og 'Kongen vender tilbage´. 11 statuetter blev filmen og den lille hjulbenede til del. Imponerende - men som sagt ikke uventet," skriver han.
"(...) 'Kongen´ er afslutningen på filmhistoriens hidtil største samlede præstation. Så de 11 statuetter skal givetvis ses som et samlet skulderslag til Jackson og hobbitterne for alle tre film. Et absolut fortjent sådant. Men det gør ikke 'Kongen vender tilbage´ til det seneste års bedste film - kunstnerisk set. Når der alligevel herfra skal kippes med flaget er det af en anden grund. De store historier med afsæt i virkeligheden har i en del år ikke længere kunnet fortælles. Vi har set for mange store historier i tidens løb, som tog sig for grusomt betalt i menneskeliv og lidelser. Ingen nævnt, alle glemt. Men vi har som mennesker brug for store historier. Om godt og ondt, om absolutte valg uanset personlige konsekvenser. Lige siden de græske tragedieforfattere har det været sådan. For store historier renser - giver katharsis. I det lys er Tolkiens kolossale episke værk enestående. Fordi det viser, at små hjul kan flytte store ting. Det er i sidste instans ikke de mægtige bag tykke stenmure og fæstninger, der bringer ondskaben til fald. Men et lille, tykmavet folk fra et lille afsides smørhul med bløde bakker og mange rigelige måltider (...) De er hundeangste undervejs, og de er på ingen måde sikre på at slippe fra eventyret med livet i behold. Men de fortsætter alligevel ufortrødent mod målet: af vælte magten ved at give afkald på magten," skriver Erik Andresen og konkluderer, at Peter Jacksons "(...) filmtrilogi vil blive stående - ikke kun som film, men også som brændstof for moralsk stræben."