J.R.R.T.-monogrammet er et EU-varemærke, ejet af The J.R.R. Tolkien Estate Limited, og gengives her efter venlig tilladelse.
Nyheder
Tolkien-fan: Jonas Bjerre
Af Lars-Terje Lysemose
2. marts 2004
Victoria Westzynthius interviewede 28. februar musikeren Jonas Bjerre, kendt fra bandet Mew, i Politiken.
Her svarede han bl.a. på følgende spørgsmål:
"Hvilken bog har betydet mest for dig?
'Tolkiens 'Ringenes herre' betød meget for mig i min barndom. Bøger, man læser som barn, gør altid et stort indtryk, men man bliver desværre lidt blasert med årene. Den bog, jeg har nydt mest at læse som voksen, har nok været Kafkas 'Processen'. Jeg elsker dens uhyggelige stemning, og den minder mig om David Lynchs film med sin drømme- eller mareridtsagtige karakter. Ingenting bliver forklaret, og alting holdes hemmeligt. Jeg kan bedst lide fabulerende romaner. Realistisk litteratur interesserer mig ikke særlig meget, og jeg kan slet ikke lide moraliserende bøger´.
Hvilken bog var den første, du læste?
'Nogle af de første bøger, jeg læste, var 'Den uendelige historie' og 'Momo', begge af tyskeren Michael Ende. 'Momo' kredser om den fængslende tanke at sætte tiden i stå. Som barn fantaserede jeg meget om at stoppe verden omkring mig. Jeg har altid været bange for døden, og jeg er angst for at blive gammel og syg, og derfor er det en fascinerende idÈ at have kontrol over tiden. Men man må selvfølgelig huske på, at man ikke ville sætte lige så meget pris på livet, hvis man kunne leve uendeligt´."