J.R.R.T.-monogrammet er et EU-varemærke, ejet af The J.R.R. Tolkien Estate Limited, og gengives her efter venlig tilladelse.
Nyheder
Pia Skogemanns bog om Tolkien anmeldt i Weekendavisen
Af Lars-Terje Lysemose
2. marts 2004
Weekendavisens chefredaktør Anne Knudsen, der som bekendt er en stor Tolkien-fan, anmeldte 27. februar Pia Skogemanns nye bog: "En jungiansk fortolkning af Tolkiens Ringenes Herre" (251 s., 259 kr., forlaget Athene).
"Når man som nærværende anmelder har et noget skeptisk forhold til Jungs teorier, finder man det ikke uden videre indlysende, at en jungiansk skematik kan bidrage til en besvarelse af nutidige spørgsmål. Og dét spørgsmål, den kendte jungianske analytiker Pia Skogemann gerne vil besvare, er i høj grad nutidigt: hvorfor har Ringenes Herre tilsyneladende så meget at sige vore dages mennesker?
Værket er nærmest det modsatte af, hvad man skulle tro ville appellere; det er for langt, for virkelighedsfjernt, for højtideligt, for kompliceret, for sprogligt vanskeligt, for barnligt, for usexet – kort sagt: katastrofalt utidssvarende. Men altså ikke desto mindre solgt i næsten 100 millioner eksemplarer i de små 50 år, det har eksisteret. Hvorfor? Skogemanns hypotese er, at bogens vidtstrakte og komplicerede intrige på symbolsk vis følger en såkaldt individuationsproces. Denne jungianske term 'betegner den proces, hvorved et menneske både bliver sig selv bevidst i sin egenart, og accepterer blot at være én blandt andre mænd og kvinder.´ I det drama, denne proces udgør, optræder et antal psykologiske figurer, de berømte arketyper, som tilhører det kollektivt ubevidste. Dermed menes (så vidt jeg forstår det), at disse figurer er fællesmenneskelige symboler, der betyder det samme for alle.
KONKRET gennemgår Skogemann hele Tolkiens værk – personer, landskaber og hændelser – med henblik på at bestemme, hvilke arketyper og hvilke grundlæggende situationer fra det kollektivt ubevidste, der optræder. Og dét gør hun godt og skarpsindigt – og umådelig veloplagt læseligt. Rent en passant har hun et glimrende forslag til, hvor Tolkiens neologisme hobbit kommer fra; forfatteren beskrev sin beskæftigelse med Midgård som 'bare en hobby´. Deraf naturligvis hobbit," skriver Anne Knudsen bl.a.
"(...) I Skogemanns analyse udgør de fire hobbitter en litterær fordeling af fire aspekter af personligheden; Sam er følelse, Merry sansning, Pippin intuition og Frodo tænkning. Hendes deraf springende analyse af Frodo er den bedste, jeg har læst; den viser nemlig, hvorfor man i grunden mister interessen for ham. Frodo fortoner sig langsomt igennem bogen; hans synsvinkel, som er dominerende i bind ét, svinder i bind to, og i bind tre optræder den slet ikke længere. Frodo forsvinder ind i det ubevidste og kommer aldrig mere ud; processen mislykkes for ham. Mens derimod Sam, der begynder som barnlig og 'hundeagtigt begejstret´ for at skulle ud på eventyr, overtager synsvinklen stadig mere, træder i karakter og ender med at blive en rigtig individualitet; voksen, tænksom, ansvarlig, kærlig – og gift," skriver Anne Knudsen og konkluderer:
"(...) For jungianeren er den helte-befolkede sagnverden uden for Herredet symbol for det ubevidste – og Herredet symboliserer den integrerede, selvforvaltende psykiske sundhed. Som ved og accepterer, at det ubevidstes drama findes, men som ikke lader det komme inden for sine grænser (...) Litteratur som Ringenes Herre genopliver fortidens måde at håndtere psykodramaet på; tager vore ønsker, følelser, tvivl, vrede, frygt, begær og glæde og giver dem skikkelse uden for os selv. Så vi kan se dem, opleve dem og genkende dem fra os selv uden at gå i stykker af det."