J.R.R.T.-monogrammet er et EU-varemærke, ejet af The J.R.R. Tolkien Estate Limited, og gengives her efter venlig tilladelse.
Nyheder
Philip Pullman: Tolkien føles triviel
Af Lars-Terje Lysemose
11. december 2007
Filmaktuelle Philip Pullman gaber kæberne af led over Ringenes herre, men hylder J. K. Rowling, skriver Anders Raahauge i et interview med ham i Jyllands-Posten 5. december.
"Betydeligt mindre har Pullman til overs for den store patriark inden for fantasy-litteraturen, hans bysbarn fra Oxford, J.R.R. Tolkien . Tolkiens univers er sort/hvidt uden plads til mellemtoner, mener Pullman.
»Tag "Ringenes herre". Den virker så vanvittig kompleks, men er ved nærmere betragtning rystende triviel. Tolkien var helt sikkert en mester til at skildre storladne landskaber og endnu mere storladne slag. Men historien? Der er kun de gode og de onde.
Den ene vil redde verden, de andre vil overtage herredømmet. Det er ret simpelt strikket sammen, den eneste halvvejs interessante figur er Gollum, ellers hersker gabende kedsommelighed,« mener Philip Pullman," skriver altså Randers Raahauge.