Nyheder

The Children of Húrin anmeldt i Politiken

Af Lars-Terje Lysemose

29. april 2007

"Hvad har Hemingway og Tolkien egentlig til fælles? Ja, faktisk mere end du tror, kære læser. En ting er, at den selvlærte safarimand made in USA aldrig kan sidde i samme litterære stue som Tolkien i professoratets tænkende tweedjakke made in Oxford. Men de kom begge ud af Første Verdenskrig med traumatiske ar i sjælen, og begge var fascineret af den norrøne og underdrejede sagastil med sin lakoniske heroisme omkring folk og fæ, mord, mjød og møer. Og så endelig en anden ting: De har begge via deres højst forskelligartede forfatterskaber skabt veritable industrier med masser af penge og mange fans. Lige såvel som du kan få en tropehjelm À la Hemingway, kan du få en strikket sweater À la Tolkien."

Således indleder Bo Tao Michaëlis en anmeldelse af The Children of Húrin i Politiken 29. april. Om fortællingen skriver han bl.a.:

"Sagaen om den dystre og dæmonisk kriger Túrin Túrambar og hele hans fatale bane som bersærk og antihelt. Her er en mand som helliger sit liv og sin idræt til kampen mod det onde, men selv på sin rute udøver megen fortræd og fordærv over for frænder og familie og drager og andre flammende væsener fra grænselandet mellem legender og virkelighed. Den danske læser, der stadigvæk har sin skoletids sagalæsning lidt præsent, vil nikke genkendende til denne tragiske Túrin, som enten er mut eller morderisk eller begge dele. Tolkiens helt er i bund og grund forfatterens udgave af Islands nationale antihelt, vikingen og slagsbroderen Egil Skallagrimson, nu i dag mest mindet som nationens dejlige guldøl. Og så selvfølgelig hos Tolkien indflettet med islæt af Nibelungen, Rhinguldet og al det andet muld og mørke fra germansk bronzealder. Fans af Tolkien skal naturligvis have bogen. Men fans af hele Silmarillion-værket, som Tolkien junior fik udgivet posthumt i 1977, skal huske på, at Túrin-tragediens onde lykke udspiller sig tusinder af år før 'Ringenes herre' og sågar i en anden krog af riget. Endelig, og det er denne arme anmelders overvejende anke, at på tværs af disse skilderier af mandsmod og heltegerninger i kampen for den gode lykke er værket aldeles uden nogen for form for smil og smiley. Sagaernes 'det lo de meget af den vinter-humor' er denne blodige saga aldeles blottet for. Så er alt sagt. Jeg skal i hvert fald ikke have smidt runer efter mig eller lyses fredløs af fjender blot kvæde, at Alan Lees utroligt smukke, stemningsfulde og elegisk prærafaelitiske tegninger smykker værket. Så læs endelig denne udgave, før vort lands dronning griber til penslen og tegner med!"

Læs hele anmeldelsen i Politiken.

Links:
http://politiken.dk