Nyheder

Moses som fantasy

Af Lars-Terje Lysemose

29. november 2006

33-årige Laura Feldt, cand. mag i nærorientalske studier fra Carsten Niebur Instituttet på Københavns Universitet, blev 17. november interviewet af Else Marie Nygaard i Kristeligt Dagblad.

"Hvad nu hvis Det Gamle Testamentes vigtige skikkelse, Moses, var fantasy? Hvis man læser den dramatiske beretning om, hvordan Moses fører jøderne ud af Egypten, så er det nærmest som at slå op i en spændingsfyldt, fantasyfortælling, hvor det overnaturlige bryder ind i virkeligheden.
Sådan ser i hvert fald ph.d.-stipendiat Laura Feldt på beretningen. Her i Anden Mosebog finder man Bibelens mest dramatiske beretning og en fortælleteknik, som kan sammenlignes med nogle af de bedste fantasyforfattere. I hvert fald når man som Laura Feldt læser Bibelen med litteraturvidenskabelige briller.
- Det er en historie rig på magi, mirakler og monstre. Når man læser beretningen i Mosebog om, hvordan Egypternes førstefødte drengebørn bliver slået ihjel og Moses' stav, der forvandler sig til en slange, så kan det på mange måder sammenlignes med den litterære oplevelse, man får, hvis man tager en af de mange fantasybøger ned fra hylden, siger hun.
Hun er i gang med et forskningsprojekt, hvor hun ser på de religiøse fortællinger med fantasybriller," skriver Else Marie Nygaard bl.a.

"(...) - Der er meget genbrug af religiøse strategier i fantasy og henvisning til græsk, mesopotamisk og bibelsk mytologi. Litterært kan fantasy og den religiøse fortælling noget af det samme. Lighederne mellem de to genrer har funderet en del af den religiøse afvisning af fantasy, mener hun.
- Fantasy og den religiøse fortælling vil gerne påvirke læseren og bringe læserne i en situation, hvor de skal overveje nogle eksistentielle spørgsmål. Hvad er godt og ondt, hvad er falsk og sandt? Teksterne er ikke entydige, men får læseren til selv at overveje ved at bringe dem i tvivl.
To af de mest kendte fantasy forfatter bekendte sig til kristendommen. J.R.R. Tolkien (1892-1973) og C.S. Lewis (1898-1963) så ikke den konflikt, som nogle troende siden har påpeget. Lewis mente, at hans historier om Narnia kunne fungere som en forberedelse til at forstå Jesus og de kristne grundværdier. Og Tolkien argumenterede, at hvis man forstår mennesket som skabt i Guds billede, så er menneskets kreativitet også indlejret i den guddommelige skabervirksomhed.
- Ud fra den forståelse mente Tolkien, at man kan bruge fantasy til at åbne op for forståelsen af den religiøse fortælling, siger Laura Feldt.
Fordi hun ser store ligheder mellem den religiøse fortælling og fantasy, vil hun gerne finde svar på, hvad det er i de religiøse tekster, som gør, at de kan være centrum for menneskelige fællesskaber. Hun håber at kunne give et bud på, hvad det er for nogle kvaliteter, som giver teksterne den rolle."

Læs hele artiklen i Kristeligt Dagblad.

Links:
http://www.kristeligt-dagblad.dk