J.R.R.T.-monogrammet er et EU-varemærke, ejet af The J.R.R. Tolkien Estate Limited, og gengives her efter venlig tilladelse.
Nyheder
14. oktober 2006: Økologi og etnicitet i The Day After Tomorrow, King Kong og The Lord of the Rings
Af Lars-Terje Lysemose
10. oktober 2006
Mariah Larsson, doktor i litteraturvidenskab fra Lunds Universitet, holder på lørdag en spændende forelæsning fra kl. 11.15 til 12.00 under titlen "Økologi og etnicitet i The Day After Tomorrow, King Kong og The Lord of the Rings". Det foregår på universitetsbiblioteket i Malmø i Skåne, en halv time fra København.
Introduktionen til forelæsningen lyder sådan her: "Hvad siger nogle af de seneste års store blockbustere om miljø og etnicitet? At de gode (hvide) hobbitter fra det jordnære Herred besejrer miljøødelæggerne Sauron og Saruman ved vi, men hvordan er det med flygtningelejren i Mexico for de frosne amerikanere i The Day After Tomorrow? Er King Kong en postkolonial film, og hvor ligger egentlig Skull Island?"
Forelæsningen finder sted i Orkanenbiblioteket, den store glasbygning fem minutters gang fra Malmö Centralstation og er et led i universitets perspektivdage, som der er offentlig adgang til for alle, der måtte have lyst.