J.R.R.T.-monogrammet er et EU-varemærke, ejet af The J.R.R. Tolkien Estate Limited, og gengives her efter venlig tilladelse.
Nyheder
Søges: Små hobbitter i London
Af Lars-Terje Lysemose
20. september 2006
"London-teatret Royal Drury Lane holdt i går bedømmelsesprøve til en musicalversion af Ringenes Herre."
Det skriver Ekstra Bladet 19. september.
"Foran teateret stod mindst 1000 håbefulde britter i kø for at få roller som en af stykkets mange hobbitter. De må ikke være mere end 1,7 meter høje, og så understreger stykkets producer, at behårede tæer og fødder er en fordel."
Flensborg Avis skriver endvidere 15. september, at "Producenterne søger mandlige og kvindelige skuespillere og sangere på mellem 16 og 35 år, og de skal være under fem fod høje. Behårede fødder er bestemt en fordel, siger en talsmand fra teatret. Hvem der er mindst, synger bedst og har mest hår på fødderne, kan man ved selvsyn finde ud af, når der er premiere i juni 2007."