Nyheder

EVENTYRENES HERRE I INFORMATION

Af Lars-Terje Lysemose

24. december 1998

Information udnævnte i øvrigt Tolkien til intet mindre end "Eventyrenes Herre" i en artikel af Christian Monggaard Christensen 24. december 1998. "I Om eventyrhistorier ironiserer Tolkien stille, mens han dissekerer synspunkter og uskrevne regler over alle de forskere, som han er helt unig med. Og i Mythopoia angriber han nøgternheden og den manglende åndelighed hos bl.a. C.S. Lewis", skriver Information. "Det er interessant læsning, men endnu mere interessant bliver det i afsnittet om børn, hvor Tolkien tager et opgør med den gængse opfattelse af eventyr som primært værende for børn. Et opgør, der i nyere tid har udspillet sig omkring tegneserier og tegnefilm. 'Eventyr er i moderne, oplyst tid blevet forvist til barnekammeret', mener Tolkiien, 'ligesom ramponerende eller umoderne møbler forvises til legeværelset. (...) Eventyr, der på denne måde er forvist og afskåret fra fuldt udviklet voksenkunst, vil til syvende og sidst blive ødelagt. (...) Hvis eventyr skrives med kunst, vil deres grundlæggende kvalitet simpelthen ligge i den kvalitet, som litteratur har til fælles med andre litterære former,'" fortsætter avisen. "Tolkiien er ikke imod, at børn læser eventyr - deres begrebsverden, erfaringsgrundlag og kritiske sans er bare så lille, at de ofte ikke forstår og formår at sige fra. Men Tolkien er modstander af, at eventyrene afsondres fra den øvrige litteratur, og så er han modstander af elle de såkaldt børnevenlige og ofte censurerede udgaver af eventyrerne, som børnene kun får lov at opleve. 'En ting, som vi kan lære af eventyrene, er at fare, sorg og dødens skygge kan bibringe uudviklede, kluntede, selvoptagne unge mennesker værdighed og undertiden ligefrem indsigt', skriver Tolkien, som ikke mener, at han selv 'tog skade af rædslen i eventyrets univers, uanset hvilke af fortidens dunkle anskuelser og skikke det er opstået af'. Men det er den voksne læser, som vil få mest ud af eventyrene. Eventyrets fantastiske univers giver den voksne læser en mulighed for at bruge fantasien. Man kan opnå helbredelse gennem eventyrets evne til at genfinde det overraskende i noget ellers så velkendt. Eventyrets univers tilbyder også en flugtvej, en mulighed for at undslippe samfundets hastige og måske hovedlæse udvikling ved at søge tilflugt i historiernes 'arkaismer - (ved) at foretrække ikke ligefrem drager, men heste, borge, sejlskibe, buer og pile; ikke bare elvere, men riddere, konger og præster.' Umiddelbart lydet det en smule reaktionært, men hvad Tolkien opfordrer os til, er, at vi ikke bare skal storme afsted (sic) uden tanke på vort eget og vore omgivelsers fysiske ve og mentale vel. En humanistisk og økologisk tankegang, som også slår igennem i hans bøger og især i skildringerne af de fredelige og harmonisøgende hobbitter. Og sidst, men ikke mindst er der trøst at hente i eventyrene: 'Langt vigtigere er Trøsten i Happy Ending. Jeg ville næsten vove at hævde at alle fuldstændige eventyr må have en sådan. Jeg vil i det mindste sige, at Tragedien er Dramaets sande form, dets højeste form; mens det modsatte gælder Eventyret.' Og så er det, at han sætter trumf på i den parallel, han drager mellem almindelige myter og så Kristus-myten: 'Fortællingen, fantasidigtningen fortsætter og bør fortsætte. Evangeliet har ikke ophævet legenderne. Det har helliggjort dem, især den lykkelige slutning'. Så vidt Information, der også henviser til yderligere oplysninger hos det britiske Tolkien Society.

Links:
http://www.information.dk/
http://www.tolkiensociety.org/