J.R.R.T.-monogrammet er et EU-varemærke, ejet af The J.R.R. Tolkien Estate Limited, og gengives her efter venlig tilladelse.
Nyheder
Tolkien et lærestykke for journalister
Af Lars-Terje Lysemose
9. december 2005
Journalister kan også lære af forfattere som J.K Rawling og J.R.R. Tolkien. I hvert fald ifølge en ny journalistisk lærebog, som udkom i efteråret på forlaget Ajour.
I bogen, redigeret af Linda Dalviken, skriver journalisten Mikkel Hvid, bla. følgende: ”(…) Litteratur består kort fortalt af to elementer: Handling og baggrund. Handlingen er det centrale. Det er den, som holder læserne fast og binder teksten sammen til en helhed. Handling er imidlertid ikke nok. Læserne skal have nogle oplysninger for at forstå handlingen, og det er det, jeg kalder baggrund. Det er baggrund, når fortælleren giver sig til at beskrive det miljø, som handlingen udspiller sig i, når han referer personernes forhistorie, eller påpeger vigtige sammenhænge i teksten. Det er baggrund hver eneste gang fortælleren stopper handlingen og kommer med supplerende oplysninger (…) De klassiske forfattere (og læsere) var mere tålmodige, end vi er i dag, så de gav sig bedre tid til at fortælle baggrund (…) Moderne forfattere sparer på baggrunden, og de fletter det ind i handlingen for ikke at trætte læserne med lange baggrundspassager. Forskellen er tydelig, når man sammenligner ’Harry Potter’ og ’Ringenes Herre’. J.K. Rowling formidler næsten lige så meget baggrund som Tolkien, men hun gør det i små glimt, så læserne ikke glemmer det egentlige: handlingen. Hun fletter.”
Læs mere i bogen ”Fortællende journalistik i Norden”.