J.R.R.T.-monogrammet er et EU-varemærke, ejet af The J.R.R. Tolkien Estate Limited, og gengives her efter venlig tilladelse.
Nyheder
Tolkien-karafler populære salgsobjekter i Oxford
Af Lars-Terje Lysemose
10. oktober 2005
"Det kunne være en scene hos Evelyn Waugh. En smuk ung mand slentrer ind i postrummet bag portnerlogen på The Queen’s College. Han finder sin brevhylde, tømmer den nonchalant, stivner og åbner et af brevene med sin solbrillestang. Da han går ud i lyset, tager han brevet op til munden og kysser det. Man mistænker, at det er spil for på den udvendige side af adgang-forbudt-snoren står en stor flok turister og puffer til hinanden for at få et kig ind i den verden, hvor en del af verdens fremmeste videnskabsfolk, forfattere og politikere gennem tiderne har fået slebet deres intellekt. Oxford University, opdelt i 39 colleges, er ikke blot en eksklusiv by i byen, men har gennem 700 år haft status som hovedstaden i åndernes rige.Ude i High Street presser tilrejsende næserne flade mod antikvitetshandlerens vindue, som er fyldt med sherry- og portvinskarafler. Folk vil gerne have én med hjem, hvis de kan være sikre på, at Evelyn Waugh, Tolkien, Shelley, Oscar Wilde, Graham Greene, Edmund Halley (ham med kometen), Dorothy Sayers, Dr. Johnson eller en anden af byens berømte studerende har fået skænket af den. For slet ikke at tale om de 23 (ud af 47) engelske statsministre, der har studeret i Oxford. Det er magtens rugekasse, og mange har senere i karrieren haft gavn af, at de tilfældigvis delte college med en af de rigtig store."
Sådan indleder Birte Weiss en artikel i Weekendavisen 7. oktober om Oxford.
Læs hele artiklen i Weekendavisen