J.R.R.T.-monogrammet er et EU-varemærke, ejet af The J.R.R. Tolkien Estate Limited, og gengives her efter venlig tilladelse.
Nyheder
Stor natur og hobbitter
Af Lars-Terje Lysemose
27. juli 2005
”Først var det Australien – nu er det New Zealand, der er nummer et på danskernes liste over drømmerejsemål.Og danskerne fører også drømmene ud i virkeligheden. Flere end nogensinde vælger nemlig at rejse så langt væk, som man overhovedet kan komme fra Danmark. Til landet med den storslåede natur, som var rammen om de lige så storslåede fílm om ‘Ringenes Herre’.”
Sådan skriver Judith Betak i Urban 5. juli og citerer direktør René Andersen fra Marco Polo/Hannibal Tours for det følgende:
»Samlet set er New Zealand naturligvis et af vore mindre rejsemål, men ikke desto mindre oplever vi en massiv interesse for landet. Vi har i forhold til sidste år fordoblet salget af rejser dertil.«
Judith Betak skriver videre, at ”(…) Han er ikke i tvivl om, at Tolkien-filmene har haft en stor indflydelse på stigningen i salget af rejser, og det er direktør Annelise Dam Larsen, MyPlanet, enig i.”