J.R.R.T.-monogrammet er et EU-varemærke, ejet af The J.R.R. Tolkien Estate Limited, og gengives her efter venlig tilladelse.
Nyheder
Gollum diagnosticeret af lægestuderende
Af Lars-Terje Lysemose
29. december 2004
Den svenske gratisavis Metro skrev 22. december, at Gollum lider af skizoid personlighedsforstyrrelse. Det hævder 30 lægestuderende i London, som fik til opgave at diagnosticere det krybende kræg ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Gollum udviser syv af ni kriterier for sygdommen, bl.a. paranoia, uligevægt, mærkelige interesser og problemer med at skaffe sig venner. Hans to personligheder, Gollum og Sméagol, fik nogle af de studerende til at tro, at han led af skizofreni. Men det er udelukket, eftersom Gollum er bevidst om begge personligheder og ikke lider af nogen vrangforestillinger.