J.R.R.T.-monogrammet er et EU-varemærke, ejet af The J.R.R. Tolkien Estate Limited, og gengives her efter venlig tilladelse.
Nyheder
Danskerne er vilde med bokssæt
Af Lars-Terje Lysemose
13. december 2004
"Ringenes Herre sprænger rammerne for, hvor meget film i dvd bokssæt kan sælge. Men i det hele taget er dvd-køberne ved at vænne sig til tanken om at købe deres filmserier samlet (...) Angående bonus er »Ringenes Herre« mønsterudgivelser. I Danmark har de ordinære biografudgaver på dvd hver især solgt et sted mellem 200.000 og 300.000 eksemplarer.
Og som den eneste instruktør i verden - med øje for det omfattende romanmateriale - har Peter Jackson valgt at udgive en forlænget udgave af hver af filmene med mellem en halv og en hel times ekstra spilletid. Oven i serveres typisk en god lang film om filmen, interviews og meget andet fanfoder. Selv om prisen er det dobbelte af en almindelig dvd, har de første to bokssæt med fire skiver i hver solgt henholdsvis 70.000 og 60.000."
Sådan skriver Jacob Wendt Jensen i B.T. 13. december.
Til B.T. udtaler Thomas Schultz, salgsdirektør i SF-Film, ligeledes:
»Fra at være et koncept folk ikke helt forstod, er de forlængede udgaver nu blevet et kulturfænomen. Da den første lange udgave kom, ringede folk ind til os og skældte ud over, at de var kommet til at købe den korte udgave. Forventningerne til III'eren er rigtig store, for nu er trilogien fuldendt - også i den lange udgave. Alle ved, at der ikke kommer flere film, og så er det med at få gjort samlingen komplet«