Forside


 Tolkien

 Om J.R.R. Tolkien

 Nyheder

 Leksikon

 Galleri

 Quiz


 Tekster

 Anmeldelser

 Essays

 Lyrik

 Rodekassen

 Foreningstekster


 Medieguiden

 Bøger

 Musik

 Film

 Links

 Sprog

 Download


 Forening

 Forum

 Chat

 Spørgsmål og svar

 Om Imladris

 Vedtægter

 Medlemskab

 Kontakt

 Administration


 Imladris in English

 Søg på siden



Ringenes Herre, Lord of the Rings, Silmarillion, Eventyret om Ringen, De To Tårne, Kongen Vender Tilbage, The Fellowship of the Ring, The Two Towers, Return of the King, LotR, FotR, TT, RotK, History of Middle Earth, HoME, Unfinished Tales, Efterladte Historier, UT, Tolkien, Legolas, Gimli, Frodo, Sam, Merry, Meriadoc, Pippin, Peregrin, Toker, Took, Brændebuk, Brandybuck, Gandalf den grå, Gandalf den hvide, Gandalf the Grey, Gandalf the white, Boromir, Aragorn, Ellesar, Strider, Traver, Bilbo, Baggins, Sækker, Gollum, Smeagol, Denethor, Eomer, Eowyn, Elrond, Arwen, Arven, Galadriel, Celeborn, Sauron, Saruman, Grima, Slangetunge, Bard, Beorn, Dori, Nori, Ori, Oin, Gloin, Bifur, Bofur, Bombur, Fili, Kili, Balin, Dvalin, Thorin, Egeskjold, Oakenshield, Smaug, Dain, Jernfod, Fëanor, Eärendil, Thingol, Turin, Gil-Galad, Melian, Finrod Felagund, Manwë, Mandos, Varda, Elbereth, Ulmo, Aule, Gondor, Rohan, Mordor, Minas Tirith, Minas Anor, Arnor, Minas Morgul, Barad-dur, Orthanc, Isengard, Shire, Herredet, Kløvedal, Moria, Lorien, Lothlorien, Anduin, Fangorn, Erebor, The lonely mountain, Det ensomme Bjerg, Dunkelskov, Tågebjergene, Gondolin, Doriath, Valinor, Aman, Middle Earth, Middle-Earth, Midgård, Elversprog, Quenya, Sindarin, Khuzdul, Dværgesprog, Det sorte sprog, Black speech, Westron, Vestron, Tengwar, Elverskrift, Runer, Elvere, Elver, Dværge, Dværg, Hobbitter, hobbit, Orker, ork, Trolde, trold, Enter, ente, Ørne, ørn, ørnene, Drager, Drage, Dragen, De halve, Halflings, Olifanter, Oliphaunts, Valar, Maiar, maia, Istari, Troldmænd, troldmand, Forening, Portal, Forum, Diskussion, John Howe, Ted Nasmith

© 1992-2013 Imladris -
Danmarks Tolkienforening


J.R.R.T.-monogrammet er et EU-varemærke, ejet af The J.R.R. Tolkien Estate Limited, og gengives her efter venlig tilladelse.


Nyheder


Nekrolog: Tolkien-fortolkeren skuespilleren Ove Sprogøe død


Af Lars-Terje Lysemose

14. september 2004


Den folkekære skuespiller Ove Sprogøe døde i dag, 84 år gammel. Ove Sprogøe var om nogen dansk skuespils "grand old man," kendt fra utallige tv- og biograffilm, som bl.a. Egon i filmene om Olsen-Banden.

Hvad der måske er mindre kendt, så var Ove Sprogøe også en stor Tolkien-kender og for år tilbage oplæste han Hobbitten i Danmarks Radio med en sådan indfølelse, at det er en gåde, hans indtaling ikke er blevet bedre bevaret i DR's radioarkiver.

Ove Sprogøes hvislende fortolkning af Gollum i "Gåder i mørket", udsendt i foråret 1976 på DR, er legendarisk, og da undertegnede i forbindelse med grundlæggelsen af Imladris i 1992 satte mig i kontakt med ham, var det ham en stor glæde at hjælpe med at istandsætte et besøg i Radiohuset på Rosenørns Allé på Frederiksberg, hvor de stiftende medlemmer af Imladris i 1993 blev inviteret til at høre et uddrag af ovennævnte udsendelse.

Som privatperson skyede Ove Sprogøe offentlighedens nyfigenhed, skønt han han altid besvarede mængder af fanpost fra både unge og gamle og altid underskrev sig med et smil.

Ritzaus Bureau har i dag udsendt denne nekrolog:

Skuespilleren Ove Sprogøe er død. Han blev 84 år.

Ove Sprogøes død markerer et farvel til en af de sidste store folkekære skuespillere fra den generation, der brød igennem i midten af det 20. århundrede, og som i de følgende årtier satte deres præg på teater, film og tv.

Fynboen huskes som komikeren og karakterskuespilleren, hvis force var den kvikke replik, den stille dialog og de store monologer.

Startede på teatret
Ove Sprogøe blev optaget på Privatteatrenes Elevskole i 1944 som elev ved Folketeatret, og her debuterede han året efter som Nicolai i 'Nøddebo Præstegaard.' Han spillede rollen ved juletid i adskillige år, og i en årrrække var han mest knyttet til det teater, hvor hans karriere tog fart.

Gennem karrieren boltrede han sig i klassikere som Holberg og Shakespeare, var overbevisende både som Mefisto i 'Faust,' som Puk i 'En skærsommernatsdrøm,' som 'Kaptajnen fra Köpenick' og som 'Onkel Vanja.' Også Strindberg, Brecht og Ibsen fortolkede han til flotte anmeldelser og publikums hyldest, og i 1985 fejrede Ove Sprogøe sit 40 års jubilæum i Betty Nansen-teatrets opsætning af 'Glengarry Glenn Ross.'

Lystspil med Dirch
For det store publikum blev Sprogøe især et kendt bekendtskab på filmlærredet. Blandt hans første roller kan nævnes 'Diskret ophold', 'Støt står den danske sømand' og 'De røde heste,' og herefter fulgte de mange lystspil, hvor han især dannede par med Dirch Passer.

Sammen skabte de to nogle år efter en uforglemmelig teateroplevelse i Steinbecks 'Mus og mænd,' mens deres filmroller alle hørte til i den lettere genre. 'Ved kongelunden' med den finurlige duet 'Der kommer altid en sporvogn og en pige til'.

Mens Dirch Passers filmkarriere stagnerede og stort set aldrig nåede ud over kategorien af letbenede lystspil, forløb kurven helt anderledes for makkeren. Langtfra alle hans senere film havde væsentlige kvaliteter, men ofte var det netop Ove Sprogøes medvirken, som gjorde, at de også mange år efter kunne tåle et gensyn.

Egon Olsen
I agentfilm-parodierne 'Slå først, Frede' og 'Slap af, Frede' fra midten af 1960’erne udviklede Sprogøe den spillestil, som han senere skulle perfektionere som Egon Olsen i de 14 film om Olsen-banden.

Rollen blev en klassiker inden for dansk film med ingredienser af timing, mimik og replikkunst, som vanskeligt kan overgås.

I 1998 gjorde Ove Sprogøe comeback i 'Olsen-bandens sidste stik,' og han bekendtgjorde dengang, at nu var det slut med at filme.

Æres-Bodil
I alt fire gange hyldede Filmmedarbejderforeningen Ove Sprogøe med en Bodil. I 1956 for bedste birolle i 'Tro og love,' i 1972 for hovedrollen i 'Den forsvundne fuldmægtig' og tre år senere for hovedrollen i 'Olsen-bandens sidste bedrifter.'

I 1999 modtog han en Æres-Bodil for sin indsats i dansk film, hvor han nåede at spille 156 roller. Tre år tidligere havde Danmarks Filmakademi hædret ham med en ærespris.

På tv huskes han især for sin doktor Hansen i 'Matador,' og han kunne i begyndelsen af 2003 genses i Ole Bornedals serie 'Charlot og Charlotte.' I Walt Disneys årlige juleshow speakede han Jesper Fårekylling, og Sprogøes fortolkning af Poul Henningsens 'Fandens oldemor' blev ligeledes en klassiker med stor folkelig appel.

Værnede om privatliv
Ove Sprogøe optrådte ved mange støttearrrangementer til fordel for venstrefløjen, mens han kategorisk værnede om sit privatliv. Han gav aldrig pressen adgang til det hjem på Amager, hvor han klarede sig fint uden fjernsyn, men havde megen glæde af sine malerier og en omfattende bogsamling.

Ud over hæderspriserne for sine præstationer på filmlærredet modtog han et væld af andre udmærkelser. Blandt andre kan nævnes Frederik Schybergs Mindelegat, Teaterpokalen, Osvald Helmuths Jubilæumslegat og LO’s Kulturpris, ligesom Ove Sprogøe i 1980 blev kåret til Studenternes Æreskunstner. Han var æresmedlem af Dansk Skuespillerforbund, Dansk Solistforbund og Skuespillerforeningen af 1879.

Både han og hans kone, Eva Sprogøe, tilbragte de sidste måneder på Løjtegårdsvejens Plejehjem på Amager, hvor Eva Sprogøe døde den 20. august.

Links:
http://medlem.spray.se/imladris/anmeldelser/radiospil.html
http://www.ritzau.dk