J.R.R.T.-monogrammet er et EU-varemærke, ejet af The J.R.R. Tolkien Estate Limited, og gengives her efter venlig tilladelse.
Nyheder
Kongen vender tilbage nomineret til en Bodil
Af Lars-Terje Lysemose
24. januar 2004
"I går blev det afsløret, hvilke af sidste års film og skuespillere, der er nomineret til de danske filmkritikeres Bodilpris," skriver Christian Monggaard i Information 16. januar 2004.
"(...) Filmmedarbejderforeningen skal (...) kåre årets Bedste amerikanske og ikke-amerikanske film. De nominerede amerikanske film er Michael Moores dokumentarfilm om våbenkontrol, Bowling for Columbine; Todd Haynesí Douglas Sirk-inspirerede melodrama Far from Heaven; Stephen Daldrys Virginia Woolf-film The Hours; Clint Eastwoods Mystic River, hans bedste film i mange år; og endelig afslutningen på Peter Jacksons Ringenes Herre-trilogi, Ringenes Herre - kongen vender tilbage.
De nominerede til Bedste ikke-amerikanske film er fem titler fra forskellige egne af verden: Den brasilianske City of God, den tyske Goodbye, Lenin, den palæstinensiske Guddommelig indgriben, den franske Irreversible og den engelske Sweet Sixteen.
Hvilke film og skuespillere, der løber af med de elegante, hvide Bodil-statuetter, bliver afsløret ved en prisoverrækkelse den 7. marts i Imperial."